Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 18. Ørkener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 § iB. Orkener.
i Trappetrin, saa at den ikke er kjørbar. — I Nærheden af Betania dyrkes nogle Ager
flekker, og der kan man træffe en og anden, som gjæter Sauer og Gjeder; ellers er
Dalføret øde, og man kan reise det helt igjennem uden at træffe et Menneske; seiv
Dyret skyr det træløse, ufrugtbare Dalføre; Forfatteren saa nogle Storke og en Gazelle,
som, skræmt ved vort Komme, pilede bort fra Bækken, hvor den havde læsket sig. —
To smaa Kaner eller rettere tomme Skure, som ere byggede til de Veifarendes Brug,
ere ikke tiltrækkende. Den Kan, som ligger nærmest Betania, er bygget ved en Kilde,
som fordum kaldtes En-Semes og nu Apostlenes Kilde. Kanen skal være fra 16 Aar
hundrede *. — Et Strøg af Dalføret, omtrent midtveis, kaldes Morderdalen. — Som Dal
føret nu er, har det altid været. »Veien fra Jeriko til Jerusalem«, skriver Josefus, »er
ikke andet end en øde, stenet Ørken« *, — Den holdes nu for usikker, og det samme var
Tilfældet i gamle Dage. »Et Menneske gik fra Jerusalem ned til Jeriko og blev over
falden afßøvere, som toge Klæderne af ham, sloge ham og lode ham ligge halvdød.«
I Kanerne ved Veien var der dengang Værtsfolk; thi »den barmhjertige Samaritan
gik hen til den Halvdøde, løftede ham op paa sit eget Dyr og førte ham til et Her
berge og pleiede ham. Og, da han den anden Dag reiste bort, gav han Verten-tvende
Penge og sagde: plei ham vel, og hvad mere du maatte lægge ud, vil jeg betale,
naar jeg kommer igjen« 3. — Legenden har gjort Parablen om den barmhjertige Sa
maritan til en virkelig Tildragelse, og Apostlenes Kilde vises som Stedet, hvor den
Reisende blev overfalden af Røvere!
Skaret har, som alfar Vei mellem Jerusalem og Jordandalen, mange Minder: der
vandrede David, da han nygtede til hinsides Jordan for Absalon4 (hvis han ikke den
gang gik gjennem Dalføret Ruhabi, se Bahurim), og da han over Gilgal vendte tilbage
til Jerusalem efter Absalons Fald 5 ; der vandrede Jesus, da han kom for at opvække
Lazarus 6, og da han paa sin sidste Reise til Jerusalem havde gjæstet Zakkæus i
Jeriko 7; der vandre aarlig under Paasken Tusinder afPilegrime, som hige efter at bade
sig i Jordans hellige Vand.
Den øvrige Del af det nordre Strøg havde intet eget Navn. Det omtales første
Gang Josv. 2, ie, hvor Rahab siger til de to Speidere, som Josva havde sendt til
Jeriko: »gaar hen til Bjergene, for at Forfølgerne ikke skulle træffe Eder, og skjuler
Eder der i tre Dage, indtil Forfølgerne ere komne tilbage (fra Jordan); saa kunne I
gaa Eders Vei«. Ved »Bjergene« kan der kun være ment Kvarantana med de andre
Bjerge i Judas Ørken bag Jeriko. — Anden Gang omtales det nordre Strøg Matt. 3, 1
(Mark. 1, 4. Luk. 3, 2): »i de samme Dage fremstod Johannes den Døber, som
prædikede i Judæas Ørken«. Efter den Forbindelse, hans Prædiken i Judæas Ørken
sættes med hans Daab i Jordan (M,att. 3, 5. 6), maa det nordre Strøg være ment. —
ISe En-Semes § 11. 7. 2 Jos. Krig 4. 8. 3. 8 Luk. 10, 30—35. * 2 Sam» 15, as; 17, ss
6 2 Sam, 19, w. 8 Joh. 11, I—l7. 7 Luk. 19, 1—10; 28; 29.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
