Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 22. Dyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. HUSDYR. MULÆSLET. KATTEN. HUNDEN. SVINET. 2. VILDE DYR. LdVEN. 183
/
i
./
8. Svinet har fra gammel Tid været et afskyet Dyr hos Jøderne. Esaias stiller
Spisning af Svinekjød ved Siden af Ofring til Afguderne 1 , og 2 Makk. 6, is. 19 for
tælles, at Eleasar, en af de fornemste Skriftkloge, blev af Antiokus Epifanes tvungen
til at svælge Svinekjød, men, da han hellere vilde dø med Ære end leve med saadan
Skam, spyttede han Kjødet ud og gik frivillig til Pinebænken. Denne Afsky kan ikke
komme alene deraf, at Svinet var et urent Dyr; thi andre urene Dyr, som Kamelen,
agtedes høit; men Grunden maa vel ligge i Dyrets Urenlighed; det var ogsaa et
afskyet Dyr hos flere andre østerlandske Folkefærd, som Ægypterne, Araberne, Føni
cierne. — Svinets Urenlighed og Foragten for det ere udtrykte i to Ordsprog, i
hvilke ogsaa Hunden faar sit Skudsmaal: »Hunden vender sig til sit Spy, og Soen,
som var toet, til skiden Søle« 2 . — »Giver ikke Hundene det Hellige og kaster ikke
Eders Perler for Svin« 3 .
Flere have udtalt, at Moses skulde have forbudt at sede Svinekjød, som en usund
Føde i det varme Himmelstrøg, og denne Mening er stærkere fremhævet, siden man
opdagede Trikiner (Trichina spiralis, først beskreven af Oken 1835) i Svineflesk.
Moseloven 4 indeholder imidlertid ikke et Ord om, at Svinekjød er usundt, og forbyder
dets Spisning bare af den Grund, at Svinet ikke havde de to Mærker, som krævedes hos
de rene Dyr 5 . — Esaias omtaler Offer af Svineblod som et vederstyggeligt Offer 6 , og
stiller Spisning af Svinekjød sammen med Spisning af »vederstyggelige Dyr og Mus« 7 ,
men har ikke et Ord om, at Nydelsen af Svineblod og Svinekjød var usund 8 .
At Svin paa Kristi Tid holdtes inden Palæstinas Grænser, sees af Fortællingen
om de to Besatte, som Jesus helbredede i Gergesenernes Land paa Østsiden af Genne
sarets Sø. De onde Aander fore ud af de Besatte og fore ind i en Hjord paa opimod
2000 Svin, somstyrtede sig ned i Søen og druknede 9 ; men det er ikke fortalt, at
Gergesenerne vare Jøder; i Peræa boede mange Hedninger. — I Parabelen om den
forlorne Søn sættes denne til at vogte Svin i et Land »langt borte« fra Palæstina 10 .
2. Vilde Dyr.
1. Lø ven. Det hebraiske Sprog har sy v Ord paa Løy og tre Byer havde
Navn efter den 12 . — Dette vidner om, at Løyen fra gammel Tid havde hjemme i
Palæstina. — Der tales ogsaa oftere om Løver inden Palæstinas Grænser. Samson
dræbte en Løve ved Timnas Vingaarde, i Filistæa ved Juda Bjerg 13 . David dræbte
en Løve, medens han vogtede sin Faders Smaafæ ved Betlehem 14 . Benaja, en af
Davids Kjæmper, »steg ned og slog Løyen i Brønden, paa en Dag, da der faldt
1 Es. 65, 4; samlgn. 66, 3. 17. 2 2 Petr. 2, 22 (Ordspr. 26, n). 8 Matt. 7, e. 4 3 Mos. n, 7.
5 Mos. 14, 8 . 5 Se Rene og Urene Dyr § 22. 7. 6 Es. 66, 3. 7 Es. 66, 17. 8 Smiths Dictionary
of the Bible under »Swine« 3, i ?B s. 9 Matt. 8, 28—32. Mark. 5, I—l 3. Luk. 8, 26—33. 10 Luk.
15, 13. 15. u 1) ari eller arje, lais, lebi og sjakal, Love. 2) labi eller labia, Løvinde. 3) kefir, ung
Løve. 4) gur, Løveunge. 1S Lais, der ogsaa hed Dan (Dom. 18, 29), ved Jordans midtre Kilde, Laisa
nordenfor Jerusalem (Es. io, so) og Lebaot (Løvinder) eller Bet-Lebaot (Løvindehjem), der af Juda blev
afstaaet til Simeon (Josv. 15, 32; 19, e). 13 Dom, 14, 6. 6. M 1 Sam. 17, 34. se.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
