Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 22. Dyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
5. INSEKTER. GRÆSHOPPEN.
\
man faar ødelagt Halvdelen af Sværmen, og de Grøfter, hvori Dyrene kastes, udsende
i lang Tid .en forpestet Stank. — Faa Dyrene først Vinger, er Faren langt mindre:
deres Sult er ikke længre saa umættelig, og de spare følgelig mere de Strøg, hvor
de slåa sig ned; Vinden fører dem bort og ender som oftest med at føre dem ud i
Middelhavet, hvis Flade da deres Legemer dække i Miles Vidde.
I Mars 1866 indløb, som sagt, den Efterretning til Algier, at tætte Græshoppe
sværme kastede sig ind gjennem de Kløfter, som paa Atlas’s Nordside aabne sig udåd
mod det byggede Land, og at alle’ Tegn tydede paa, at større Sværme vare ifærd
med at styrte frem. For omtrent 20 Aar siden havde det sidste store Indfald af Græs
hopper fundet Sted, og de, som mindedes de Lidelser og Ulykker, dette førte med
sig, gave afskrækkende Skildringer af Landeplagen. I opimod en Uge dreve Vindene
dem frem og tilbage langs Atlas’s nordlige Skraaning, uden at de nogensteds fik fast
Fod. Allerede begyndte et Glimt af Lys at vise sig, idet man haabede, at en stærk
Vind kunde, hvad der ofte er hændt, føre dem høit over Markerne ud i Middelhavet.
Medens man svævede i denne Spænding, kom endelig Melding om, at flere smaa
Landsbyer ved Fjeldets Fod vare overfaldne af Græshopperne, og at Kolonisterne ikke
seiv saa sig istand til at redde dette Aars usædvanlig rige Grøde; de begjærede Hjælp
af det Offentlige.
Statholderen sendte Zuaver og andre Krigsmænd til Hjælp. Af disse bleve 300
Mand sendte til den lille Landsby I’Arbak, som ligger ved Fjeldets Fod og tæller nogle
faa Hundreder, dels franske, dels arabiske Indbyggere. — Da vi nærmede os, kunde
vi ikke se Landsbyens lave Huse, der laa i en Olivenskov; men Røgen af mægtige Baal,
der vare tændte for at drive Græshopperne væk, viste os Stedet. Over Røgen var
Luften uklar- og fordunklet af noget, der saa ud som Hedetaage, og som man vanske
lig kunde forklare sig. Det viste sig dog snart, hvad Taagen var. Den dannedes af
Millioner Græshopper, der sværmede om og over hverandre i tætte Lag og truede
fra alle Kanter den ulykkelige Landsby. Eftersom vi mere og mere nærmede os
Landsbyen, kom vi ind i noget, som jeg ikke kan beskrive som andet end en »Græs
hoppebyge«. Dyrene fore mod os i saa tætte Masser som et ordentligt Snefog hjemme.
Vore Heste vare urolige, skjønt mindre, end jeg havde ventet. Der var Øieblikke, da
det var umuligt at skimte Solen gjennem Massen af Græshopperne, og, naar en Sværm
sank ned paa Marken, var denne i bogstavelig Forstand gul i stor Vidde. Inde
i Landsbyen vare Gaderne dækkede med døde Græshopper, til stor Glæde for en
Flok Ænder, som her fik Gjæstebudsmad. Egent nok, har jeg aldrig seet andre Fugle
spise disse Dyr.
De store Baal, som Kolonisterne havde tændt, viste sig at være uden Nytte;
Græshopperne fore gjennem den tykkeste Røg, som om intet var paafærde, og de
faa, som ved Uforsigtighed fandt Døden i Flammerne, gjorde intet Afbræk i den hele
Masse. Hvad der viste sig som et langt kraftigere Middel til at holde dem i Afstand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
