Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 23. Veie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SELVGJORTE VEIE. KjSREVEIE. KUNSTVEIE. 201
Hazor, rimeligvis en Ætling af den forrige, havde 900 Vogne af Jern i Slaget mod
Debora og Barak ved Kisons Bæk 1. — Man kunde slutte, at der maatte være Veie,
siden man brugte Vogne og Heste. Det maa dog mærkes, at der paa nævnte Steder
er Tale om Dale og Sletter, hvor Stridsvogne just ikke kraeve slagne Veie.
I Slaget paa Gilboa ved Sydranden af Jisre’els Slette havde Filisterne Vogne 2.
De have vel kjørt langs Kysten og over Karmel ind paa Jisre’els Slette.
Vei, farbar med Vogn, trukken af Kjør, omtales 1 Sam. 6, 7—12: for at føre Arken
tilbage gjorde Filisterne en ny Vogn og spændte to Kjør for, og Kjørne trak den fra
Ekron »ret frem paa Veien, ad Veien til Betsemes«, der laa i Judas Bjergland paa
Grænsen af Lavlandet, Sefela.
2. OrdentligeKjøreveie omtales først under Salomo. Josefus fortæller nem
lig, at Salomo hver Morgen kjørte til Etam, som laa to Skoiner (o: 60 Stadier) fra
Jerusalem. Og han foretog sig at udbedre Veiene og lagde et Lag af serte Stene
(?: Basalt eller Flint, § 16. 2) over de Veie, som førte til Jerusalem 3. —- Bibelen for
tæller vistnok intet om Salomos Veie; men Sågen er i sig seiv rimelig. Handelen,
som først" kom i Gang under Salomo, krævede bedre Veie; før hans Tid vare Træk
dyr (Heste og Muler) sjeldne (§ 22. 1. 4. 5.); men han drev en stor Handel med Heste og
Vogne 4, og han havde 40,000 Staldrum for Heste til 1400 Stridsvogne og 12000
Ryttere, og han satte dem i Vognstæderne og i Jerusalem 5.
3. Kunstveie. Et kjendt Bibelsted hos Esaias (ved 700) vidner om, at Kunst
veie ikke vare Jøderne ukjendte: »bereder Herrens Vei; hver Dal skal hæves, og hvert
Bjerg og hver Høi skal sænkes, og det Bakkede blive til Slette, og hver Klippe skal
sprænges« 6. — Profetens Ord er vistnok billedlige; men han vilde ikke have brugt Bil
ledet, hvis Gjenstanden ikke havde været kjendt. Og »banede Veie« omtales oftere
hos samme Profet 7. — Vogne ere ogsaa omtalte i Akabs og Jehus Historie 8.
Romerne udbedrede gamle og byggede ny Veie, saa at Landet fik et Net af Veie.
Romerne satte ved Veiene i Palæstina, som ved sine andre Veie, Stene for hver romersk
Mil, der var 1000 Dobbelt-Skridt eller 5000 Fod. Josefus, hvis Skrifter gaa til 70 ef.
Kr., opgiver altid Afstanden j Stadier og har ikke et Ord om Milestene; man maa
deraf slutte, at Romerne byggede Veiene og satte Milestenene efter Jerusalems For
styrrelse ved Titus 70 ef. Kr. eller maaske først, efterat Jødernes vældige Oprør mod
Hadrian var kvet 135 ef! Kr. De byggede Veiene ligesaa meget for Krigens, som for
Handelens Skyld. — I Onomastikon og i de ældste Itinerarier eller ældste Pilegrimes
Reisebøger ere Afstandene næsten altid opgivne efter de nævnte Milestene, som derfor
nævnes Snese og atter Snese Gange 9. Saaledes skrives i Onomastikon, at »Betania
ligger paa Oliebjergets Skraaning ved den anden Milesten fra Jerusalem«. —Da Reland
Vogt: Det Hellige Land. 2g
1 Dom. 4, 13. 2 2 Sam. 1, e. 8 Jos. Hist. 8. 7. 4. 4 i Kong. 10, 23. 29. 5 1 Kong.
4, se; 10, 26. 2 Kren. 9, 25. 6 E;. 40, s. 4.
l8, 44. 45; 22, 31 38. 2 Kong. 9, 16. Sl. 24. 28.
7 Es. ii, 10; 19, 23; 35, 8; 49, 11; 62, 10.
e Rei and 402—404.
b 1 Kong.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
