Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 ASKALON
As kal on, en af Filisternes fem Hovedstæder 1, ved Middelhavet, 2V2 geogr. M.
nordenfor Gaza, var den eneste Søstad i Filistæa. Askalon tilfaldt Juda og blev taget
efter Josvas Død 2, men var aldrig for længre Tid i Israeliternes Eie. Det er oftere
nævnt iG. T., mest ide profetiske Skrifter 3, men stort mere end det bare Navn
findes kun Dom. 14, 19, hvor det fortælles, at Samson fra Timna gik ned til Askalon,
slog 30 Mand ihjel, tog deres Klædninger og gav disse til dem, som havde gjettet
hans Gaade.
Askalon havde fra gammel Tid et Tempel for Derketo, Syrernes Venus. Hun
lod sig daare af den vakre Syrus, som (en anden) Venus havde udsendt i det Øiemed.
Fuld af Skam, styrtede hun sig i et Vand tæt ved Byen, hvor hun blev forvandlet,
saa at hun havde Kvindeansigt og Fiskekrop. Hun fik en Datter, som hun udsatte
paa Klippen ved Byen, hvor Duer havde Reder, og disse bragte i Nebbet Melk til
Barnet, som fik Navnet Semiramis og blev Dronning i Assyrien 4. — Efter Herodot
var Venus’s Tempel i Askalon, saavidt han havde faaet udspurgt, det ældste, som var
bygget for denne Gudinde. Han fortæller videre: Skyterne rykkede mod Ægypten;
men ved Gåver og Bønner afværgede Prammetik (f 610) deres Indfald. Paa Tilbageveien
plyndrede de Venustemplet i Askalon, og derfor bleve de og deres Efterkommere
straffede med en Syge, som Herodot kalder Kvindesygen (SrfÅ.eia votiog, morbus
muliebris) 5. — Efter Alexander den Store (f 323) delte Askalon Lod med det øvrige
Palæstina og skattede først til Ægypten og siden til Syrien. — Herodes den Store,
hvis Bedstefader var fra Askalon 6, prydede sin Fædreby med Vandspring, Badestuer
og prægtige Buegange 7. — Efter Herodes’s Død fik hans Søster Salome af Augustus
et Slot i Askalon 8. — Askalon blev Bispesæde, og dets Biskop var tilstede ved flere
Kirkemøder, saasom i Nicæa 325. — Hedenskabet holdt sig dog længe, og under det
Omslag, som indtraadte ved Keiser Julian (361—363), bleve 371 kristne Præster og
Piger myrdede under oprørende Grusomhed 9. — 641, under Kalifen Omar, blev Askalon
taget af Araberne. — Kort efter at Gotfred af Bouillon 1099 havde taget Jerusalem,
rykkede Sultanen af Ægypten mod ham med en Hær, der opgives til 300,000 Mand.
Gotfred kunde bare reise 25,000 Mand; 5,000 bleve stillede foran Askalon for at hindre
Udfald fra Byen, der var i Saracenernes Magt; med de øvrige 20,000 slog han aldeles
den tyrkiske Hær (1100). — mo kom Sigurd Jorsalafar med sin Flaade til Askalon,
der fremdeles var i Saracenernes Magt; han blev liggende udenfor et helt Døgn for
at se, om Nogen af dem vilde rykke ud, saa at han kunde gaa imod dem; da de
holdt sig ganske stille, seilede han den følgende Dag til Joppe. — Først 1153, efter
gjentagne Beleiringer, blev Askalon, »Syriens Brud«, taget af Korsfarerne under Kong
1 Josv. 13, s. i S
,e{. 2, 4. 7. Sak. 9, 6.
Jos. Krig. i. 21. u.
Jam. 6, n. 2 Dom. i, is. 3 2 Sam. i, 20. Jr. 25, 20. 47, 5. 7. Am. 1, 8
4 Reland 590. 591, Sepp. 2, soe. 5 Herod. 1, 105. 6 Euseb. Kirkh. 1, e
8 Jos. Hist. 17. 11. s. 9 Sepp. Jerusal. 2, 510.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
