Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 BAAt-GAD
Dalens Munding mod Syd. Dette bliver aldeles klart af 13, 5, hvor det fortælles, at
blandt de Strøg, som Josva ikke tog, var »hele Libanon mod Solens Opgang (a: An
tilibanon) fra Ba’al-Gad ved Foden af Bjerget Hermon til Hamat.« —i Ba’al-Gad kart
da ikke være nogen anden end Byen ved Jordans østre Kilde. — Fra Josvas Tid om
tales Byen ikke før under Herodes den Store. Den kaldes da Paneas efter Guden
Pan, der blev dyrket i en Huie, Parielon (Panium) eller Pans Bolig, lige ved Kildens
Væld ud af Hermon. Flere Indskrifter .vidne endnu om denne Dyrkelse. — Herodes
den Store byggede et prægtigt Tempel af hvidt Marmor, som han viede til Keiser
Augustus 1. — Hans Søn, Fjerdingsfyrsten Filip, byggede flere Bygninger og kaldte
Byen Cæsarea efter Keiseren (o: Augustus) 2. Den blev kaldt Cæsarea Filippi til For
skjel fra Cæsarea ved Middelhavet. — Aar 52 fik Agrippa II Cæsarea med omliggende
Landskaber af Klaudius. Han udvidede Byen og kaldte den Neronias efter Keiser
Nero 3. — Efter Jerusalems Forstyrrelse holdt Titus Skuespil i Cæsarea, og mange
Jøder satte Livet til, da de maatte kjæmpe med vilde Dyr eller med hverandre til
Romernes Moro 4. — Det gamle Navn Paneas, som havde holdt sig ved Siden af de
ny Navne 5, fortrængte efterhaanden disse og udtales nu i Landet, da Araberne ikke
kunne udtale Bogstavet p, som Banias. — Konstantin den Store oprettede et Bispe
sæde i Cæsarea, og dets Biskop mødte ved Kirkemiøfclerne i Nicæa 325 og Kalce
don 451.
Cæsarea Filippi omtales iN. T. kun en Gang 6. Det var i Strøget deromkring,
at Jesus vandrede, da han spurgte Disiplene: »hvem sige I, at jeg er?« og fik af Pe
ter det Svar: »du er den levende Guds Søn.« — Det var sex Dage efter denne Be
kjendelse af Peter, at Jesus tog Peter, Jakob og Johannes og førte dem afsides op paa
et høit Bjerg, hvor han blev forklaret for deres Øme 7. I sex Dage kunde Jesus med
Disiplene have naaet ethvert høit Bjerg i Palæstina; men, da det strax efter fortælles,
at de gik ud derfrå og vandrede om i Galilæa 8, er det klart, at Forklarelsens Bjerg
maa $øges Nord i Landet. — At Tabor, som Sagnet har tidpeget, ikke kan være
Forklarelsens Bjerg, er vist under »Tabor« (§ 8. s. 4). Det rimeligste bliver at søge det
i Nærheden af Cæsarea Filippi; thi Forklarelsen fortælles hos alle de tre Evårigefister,
som orhtåle den, lige efter Peters Bekjendelse. Man kommer då ligéfrem til at tænke
paa en af Hernioris Toppe som Skuepladsen for den underfulde BegiVefified. Det er
langt derop; thi Hermons Toppe hæve sig indtil 8000 Fod over Banias; men Jesus
og de tre Disiple kom heller ikke ned før den følgende Dag 9.
Efter Sagnet var den blodsottige Kvinde, som blev læget ved at røre ved Jesu
Klædning 10, en hedensk Kvinde fra Cæsarea Filippi. Eusebius fortæller: udenfor hen
des Hus sees paa en høi Stenfod et Billede, som er udført i Bronce, af en Kvinde i
1 Jos. Hist. 115, 10. 3. * Jos. Hist. 18, 8. 1. Krig. 2, 9. 1. 8 Jos. Hist. 20, 9. 4. 4 Jos. Krig.
7, 2. 1. s Euseb. Kirk. 7, 17. 6 Matt. 16, is. Mark. 8, 87. 7 Matt. 17, 1. Mark. 9, 8. Luk. 9, 88.
8 Matt. 17, sj. Mark. 9, so. 9 Luk. 9, 87. 10 Matt. 9, 80—88. Mark. 9, 85—84. Liik. 8, 48—48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
