Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BABEL, BABYLON. 231
«.
Babel (d: Forvirring); thi der forvirrede Herren al Jordens Tungemaal. — Fortællingen
om Babels Taarn følger i Bibelen efter Fortællingen om Nimrod, men gaar i Tids
følgen forud: da Nimrod fremtraadte som Erobrer, forefandt han Staden Babel, som
han lagde under sig og gjorde til Udgangssted for senere Tog. I Assur forefandt han
ingen Stad, og der byggede han Ninive.
Nimrod var Sønnesøn af Kam, Noas Søn *. Hans Tid falder 100—200 Aar efter
Syndfloden, som pleier at sættes til 2400, af Waldemar Schmidt til 2700 f. Kr., af
andre endnu tidligere. — Berosus, kaldaisk Præst ved Beis Tempel under og efter
Alexander den Store (f 323), har paa Græsk skrevet sit Lands Historie, hvoraf Brud
stykker haves. I senere Aar hai; man ved Udgravninger i Babel, Varka (Erek), Mug
keir (Ur) og flere Stæder i Babylonien fundet Cylindre og Teglsten med Indskrifter,
der fortælle om Mindesmærker, som ere reiste af Landets Konger. Ved at sammen
holde disse Indskrifter med Berosus har man kunnet føre Landets Historie tilbage, efter
Waldemar Schmidt, til 2500 2 , efter Rawlinson, til 2234. Som Babels første Konge
nævnes Uruk, den samme, som var den første Konge i Ur. Babel var fra først af ikke
Hovedstad. Ur var i lange Tider Hovedstad i Landet, som i Bibelen kaldes Sinear,
paa Indskrifterne Kaldu 3 og af Grækerne Kaldaia og Babylonien. Ved 2000 blev
Forholdet omvendt: Babel blev Hovedstad og Ur Rigets anden Stad. (Se Ur). —
Efter Uruk nævnes en Række af Konger med forhen ukjendte Navne. — Nimrod
nævnes ikke paa Indskrifterne; han nævnes heller ikke senere i Bibelen, undtagen
Mik. 5, 5, hvor Babylonien kaldes Nimrods Land.
2) Efter græske Forfattere var det Semiramis, som byggede Babel med dets
Storværker. Herodot har kun lidt at fortælle om Semiramis 4 ; men Ktesias har gjort
hende til Heltinde i sin upaalidelige assyriske Historie 5 . Allerede Berosus klager
over denne Forvanskning af Historien 6 , og Indskrifterne have blottet Ktesias’s Upaa
lidelighed. Det eneste Navn i Indskrifterne, som har nogen Lighed med Semiramis,
er Sammuramat. Denne, rimeligvis en babylonisk Kongedatter, var gift med den
assyriske Konge Binlikus 111 (f 782), som boede i Ninive; men hun var aldrig regje
rende Dronning 7 .
Babels Taarn nævnes ikke senere i Bibelen; men Staden Babel nævnes fra Eze
kias’s Tid (726 —697) Gang paa Gang. Den kaldes Rigernes Smykke, Kaldæernes
stolte Pryd 8 ; den havde brede Mure med høie Porte 9 . —Da Nebukadnezar en Dag
vandrede om paa (Taget af) sit Slot i Babel, udbrød han: er dette ikke det store Ba
bel, som jeg har bygget til Kongesæde ved min Krafts Styrke og til min Herlig
heds Ære? 10 . — Dette Udsagn af Nebukadnezar stadfæstes fuldkommen af Ind
skrifterne.
1 l Mos. 10, e. 8. 2 Wald. Schmidt Assyr. og Ægypt. 1, 362. 3 Wald. Schmidt Assyr. og Ægypt.
I, 867. 4 Herod. 1, im. 6 Ktesias Fragmenta Persica 12, 19. 6 Jos. Apion 1, so. 7 Wald. Schmidt
Assyr. og Ægypt. i, S 87—88». 8 Es. 13, 19. 9 Jr. 51, 68. 10 Dan. 4, ». so.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
