Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BETER 245
Æ
Bethela 1. — Pilegrimen fra Bordeaux kalder Byen Bethar, og han lægger til: 1000
Skridt (o: 5000 Fod) derfrå er Stedet, hvor Jakob sov og saa Synet 2. — I Onomastikon
skrives, at en liden By, 12 romerske Mil (= 60,000 Fod) fra Jerusalem, ved Veien til
Neapolis, vises som Betel; en Kirke er bygget paa det Sted, hvor Jakob havde so
vet 3. — Senere omtales Betel sjelden, og dets Beliggenhed var usikker, indtil Robin
son gjenkjendte Navnet i Beitin, der ligger omtrent fire Timers Gang nordenfor Jeru
salem, ved Veien til Sikem, omkring 1800 Fod over Havet. Det er en ussel By med
et forfaldent Taarn, hvorfra man øiner Oliebjerget og de høiest liggende Bygninger i
Jerusalem. Der findes temmelig vidtstrakte Fortidslevninger, hvor man ser Spor af en
Kirke, rimeligvis den, som Hieronymus taler om.
Beter eller Betar, nu Bettir eller Bittir. Saa kaldes den stærke Fæstning,
der var Jødernes sidste Tilflugt i Krigen mod Hadrian (132—135). Efter et Aars
haardnakkede Modstand blev Fæstningen tilsidst stormet, Barkokba faldt, og hans Ho
ved blev under Jubel baaret ind i den romerske Leir. — Beter blev, efter Rabbinerne,
stormet 9 Aug., den sørgelige Mærkedag i Jødernes Historie, da det var paa samme
Dag, at Salomos Tempel var brændt af Nebukadnezar og Herodes’s Tempel af Titus*.
(Se Jerusalem No. 17. 6. 18. 4.).
Beter er først gjenfundet i de senere Aar. — Talmuds Fortælling om dets Be
liggenhed er ligesaa vaklende, som dets Beskrivelse af Byen er overdreven. Paa nogle
Steder i Talmud fortælles, at det laa fire, paa andre, at det laa 40 romerske M. fra
Middelhavet. Det havde flere hundrede Synagoger og Skoler og Indbyggere uden
Tal. — Eusebius fortæller, at den lille, men faste Stad Bitthera laa i Nærheden af
Jerusalem 5. — il/* geogr. M. Sydvest for Jerusalem ligger Landsbyen Bittir, der tæller
omkring 350 Indbyggere. Fra Landsbyen kommer man, i et Kvarters Gang, ad en
ujævn, i Bjerget huggen Sti, op til Ruiner, som kaldes baade Ruinerne ved Bittir og
Jøderuinerne. De ligge paa et Næs, der stikker ud i Dalføret Bittir, og har en"Om
kreds af omkring 300 Fod. Paa Toppen sees Levninger af et Taarn. — Det er klart
at se, at Næsset engang har været omgivet af en Mur af vældige Blokke. Næsset,
der ved Natur og Kunst var blevet en stærk Fæstning, er nu dyrket eller overgroet
med Krat. — Næsset har sikkert været »Akropolis« eller Bjergfæstnihg for en By,
som rimeligvis har ligget der, hvor Bittir nu ligger. Næsset mangler Vand, men nede
ved Bittir rinder en rig Bæk fra en aarvis Kilde.
Beter er hverken omtalt i Bibelen, i Apokryferne eller afJosefus, undtagen maaske
Høis. 2, 17: »naar Dagen bliver luftig, og Skyggerne fly, da vend om og lign, minEl
skedel en Raa og en Hjort paa Beters Bjerge.« — Hvor Beters Bjerge laa er ikke en
gang antydet; men intet er til Hinder for at søge dem ved Bittir. Bjergene deromkring
1 Jos. Krig. 4. 9. 9. 2 Itiner. Hieros. Kap. 3. 8 Onomast. under Aggai og Bethel. 4 Neuman
Heilige Stadt, Hamburg 1877 S. 338. 5 Euseb. Kirk. 4, 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
