Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
BETLEHEM.
rf
skrev han de fleste af sine lærde Værker. — Han levede i Betlehem i 34 Aar fra 386
til sin Død 420 og blev begraven i et af Kirkens Sideskibe, ikke langt fra Kryb
ben og heller ikke langt fra sit Paradis. — Efter en Legende bleve hans Ben 637,
da Araberne toge Jerusalem, af en Munk i Løndom opgravne og førte til Rom og
nedlagte i Maria Maggiore. Legenden er et rent Digt 1. — Paula, Roms rigeste og
fornemste Kvinde, af Scipionernes Æt, der med sin Datter Eustokium havde fulgt
Hieronymus fra Rom, blev Abbedisse for tre Nonneklostre, som hun havde stiftet i
Betlehem. Hendes (f 404) og Datterens (f 418) fælles Grav ligger ikke langt fra den
store Kirkefaders.
Lidt nordenfor Byen ligge tre Cisterner, som ere udhugne i Bjerg. De kaldes
Davids Brønde og holdes for at være »Betlehems Brønd, som er ved Porten«, hvorfra
Davids tre ypperste Kjæmper, med Fare for sit Liv, hentede Vand til sin Herre, me
dens han laa i »Fæstningen« 2.
Betlehem ligger høit, opimod 2700 Fod over Havet, med Bakkeheld til alle Kan
ter. Fra Kirkens flade Tag har man en ret vid Udsigt til to Kanter: mod Sydost
ser man Frankerbjerget og længre mod Sydost Moabs Bjerge. Mod Nord stænges
Synet af Jerusalem ved den Aas, hvor Klosteret Mar Elias ligger; man ser bare de
høieste Taarne i Staden.
mo blev Betlehem ophøiet til et Bispesæde. — 1187 blev det taget af Saladin,
som lod de Kristne bo i Fred i Byen og beholde sin Kirke. — 1244 blev det plyndret
af de vilde Kovarezmier. (Se Jerusalem No. 24. 6). — I 16de Aarhundrede var Bet
lehem en ussel Landsby. — 1834 satte Muhammedanerne i Byen af religiøse Grunde
sig op imod Ibrahim Pasja, som til Gjengjeld ødelagde deres Bydel. — Samme Aar
blev Betlehem rystet af et Jordskjælv, som voldte Sprækker i de latinske og græske
Klostre. — Byen, som i de sidste Aar er gaaet stærkt frem i Folketal, talte 1868
5000 Indb., af hvilke 2500 vare romerskkatolske, 1500 græskkatolske, 400 armenisk
katolske og 600 Muhammedanere. Kvinderne, der udmærke sig ved Skjønhed, bære
alle et hvidt Hovedtøi, rødt Skjørt og blaa Overklædning. — Byen har en Del Ind
tægter af Pilegrime. Europæerne i Jerusalem have i de senere Aar ved Kolonister
søgt at indføre en bedre Dyrkning af Jorden og en bedre Skjøtsel af Frugttrærne.
Det har tildels lykkes, idet Vinen fra Betlehem er bleven den bedste i Palæstina; den
er lys og smager omtrent som den spanske Vin Xeres 3.
2. Betlehem, som laa i Sebulon, nævnes i Bibelen bare Josv. 19, 15. Det
nævnes i Onomastikon med Tilføiende, at det andet Betlehem til Forskjel kaldes Bet
lehem i Juda. Siden er det ikke omtalt, førend Robinson gjenfandt det i Beit-Lam,
IVa geogr. M. vestenfor Nazaret. Det er, skriver han, den usleste Landsby, som han
har seet i hele Palæstina 4.
1 Thierry Samt Jerome 2, 243. 244. 2 2 Sam. 23, 14—17. Se Refaims Dal §8. 2. 14. 8 Guérin Pal.
(Judée) 1, 122. 123. 127. 205. 4 Rob. Neuere Bibl. Forsch. in Pal. 1, 146.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
