Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 GADARA.
gammel By og synes grundlagt og beboet af Fremmede, mest Grækere. Josefus kalder
den en græskßy 1. — Den omtales første Gang under Antiokus den Store (198 f. Kr.) 2.
Det var en fast Stad, som først efter 10 Maaneders Beleiring blev tågen af Alexander
Jannæus (98 f. Kr.) 3. — Aar 68 f. Kr. rykkede Vespasian »mod det stærke Gadara,
Peræas Hovedstad«. Indbyggerne aabnede frivillig Portene for ham og nedbrøde Mu
rene for at undgaa Plyndring 4. — Senere blev det en af de vakreste Byer i Syrien og
var i flere Aarhundreder Sæde for en Biskop. — Efterat det var taget af Araberne
(636), forfaldt det mere og mere og har nu i Aarhundreder ligget i Ruiner, som kal
des Um-Keis. Ruinerne have en Omkreds af x/2 ge°gr- Mil. Et Teater er i næsten
uskadt Stand 5. — Rundtom Byen ligger en Mængde Grave; de ere udhugne i Bjerget,
som er af Kalksten, og dannes af Kamre, af hvilke nogle ere 20 Kvadratfod med Rum
i Væggene til at optage Ligene.
»Gadarenernes Land« er i nogle Haandskrifter og Udgaver nævnt i de tre første
Evangeliers Fortællinger om Jesu Helbredelse af en eller (efter Matt.) af to Besatte 6.
Fra Kapernaum seilede Jesus over Gennesarets Sø til Gadarenernes Land, som er
»tversoverfor Galilæa« 7. Da han steg iland, kom en Besat fra »Staden« ham imøde.
Den Besatte kom ud fra Gravene 8 ; han havde i lang Tid ikke boet i Hus, men i
Gravene. Han bad, at Jesus ikke vilde byde ham at fare ned i Afgrunden, men lade
ham fare bort i en Svinehjord, som i Nærheden søgte sin Føde. Bønnen blev op
fyldt, og Svinene styrtede sig udover den bratte Skrænt og druknede i Søen.
I andre Haandskrifter og Udgaver læses dels »Gerasenernes Land«, dels »Gerge
senernes Land«. Ved Staden maa, efter de forskjellige Læsemaader, menes Gadara,
Gerasa og Gergesa. Allerede Origines har udtalt, at Gadara ikke kan være ment, da
det ligger for langt (IV2 geogr. M.) borte. (Denne Indvending gjælder i endnu stær
kere Grad Gerasa, som ligger otte geogr. M. fra Søen). »Gergesa*, skriver han, »laa
fordum paa den østre Side af Gennesarets Sø, og Skrænten, hvor Svinene styrtede
ned, vises endnu«. — Eusebius og Hieronimus skrive i Onomastikon under Gergesa:
»ogsaa i vore Dage vises en liden Landsby Gergesa lige ved Tiberias’s Sø, i hvilken
Svinene styrtede ned«. Man har holdt Origenes’s Udsagn for en djærv Gjætning og har
ikke villet fæste Lid til Eusebius’s og Hieronymus’s Ord; men Undersøgelser i den
nyeste Tid have fuldkommen stadfæstet dem. Thomsen opdagede (1862?) i Dalføret Se
mak, ligeoverfor Magdala, Ruiner af en By, som kaldes Gersa eller snarere Kersa.
En Fjerdingvei søndenfor skraaner Bjerget temmelig brat ned mod Søen. Stranden
har paa dette Strøg en Brede af 40 Fod. Her maa være Skrænten, udover hvilken
Svinene styrtede i Søen. — Grave, udhugne i Bjerget, ere endnu ikke fundne i Nær-
1 Jos. Hist. 17. 11. 4. 2 Reland 773. 3 Jos. Hist. 13. 13. s. 4 Jos. Krig. 4. 7. 3. (Jos. Krig. 3.
t. ler den rette Læsemaade »Gabara«, ikke »Gadara« (Gadarenernes Stad); se Jerusalem No. 17. 4). 8 Recovery
of Jerusal. 371 —374. 6 1 Matt. 8, 28—34. Mark. 5,I—l9.1—19. Luk. 8, 26—39. 7 Luk. 8, ss. 8 Matt. 8, «8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
