Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 HEBRON
struer; i den nederste vare de sex ægte Grave; paa Abrahams Grav stod paa Hebraisk:
>dette er vor Stamfader Abrahams Grav; han hvile i Fred«, og lignende Indskrifter
vare at læse paa de andre Grave. I den nederste Huie brændte en Lampe Dag og
Nat. Hvor Nedgangen til denne Huie laa, kan man af den uklare Skildring ikke
skjønne *;
Hebron blev 1167 ophøiet til et latinsk Bispesæde, og da blev den lille, ringe
Bygning, som staar indenfor Muren, bygget. Den er 95 Fod fra Øst til Vest og 70
Fod fra Nord til Syd. Det var først en Kirke; men da Saladin 1187 havde taget
Hebron, blev Kirken omgjort eller maaske helt ombygget til Abrahams Moske. Af
arabiske Forfattere vide vi, at de smaa Hvælvinger paa søndre og nordre Side af
Gaardsrummet, der indeslutte Abrahams og Saras, Jakobs og Leas Grave, ere byggede
af en Sultan 1331, og
at Rummet med Josefs
Grav udenfor Muren er
bygget af en anden Sul
tan 1393.
I de første Tider,
efterat Hebron var fal
det i Muhammedaner
nes Magt, synes Adgan
gen til Helligdommen
at have staaet aaben for
de Kristne; saaledes var
Brocardus derinde en
hel Nat 1283 2 . Men
senere blev det strengt
forbudt baade Jøder og
Kristne at komme der
ind, og vi have i lange
Abrahams Moske.
Tider bare arabiske Forfattere at holde os til. Deres Fortællinger ere næsten bare Even
tyr. Saameget synes, at fremgaa af flere af dem, at der ikke fandtes anden Ned
gang til Hulen nedenunder end det runde, i Tvermaal 18 Tommer vide, Hui, som
endnu sees.
Den første Kristne, som efter flere Aarhundreder slåp ind i Helligdommen, var
Spanieren Don Badia. Han reiste 1803—1807 om i Østerland, forklædt som øster
landsk Prins og i fuld østerlandsk Optog, og skaffede sig paa den Maade Adgang
til Muhammedanernes hellige Steder. Af den Beskrivelse og af de Tegninger, han
1 Early Travels S. 86. * Broc. 9, H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
