Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362 JERUSALEM.
Forgaard, og da han kom hjem, ofrede han paa dette Alter; thi, sagde han, efterdi
Damaskus’s Kongers Guder hjælpe dem, vil jeg ofre til disse, for at de skulle hjælpe
mig. Og han lukkede Dørene til Herrens Hus. — Han blev begraven i Jerusalem,
men ikke i Kongernes Grave x. (Efter 2 Kong. 16,20 blev han begraven hos sine Fædre
i Davids Stad).
12. Ezekias, Ahas’s Søn (2O.Aar, 726—697), var denfrommeste af Judas Itonger.
Han aabnede i sin Regjerings første Aar Herrens Hus, nedbred Afgudsaltrene i Jeru
salem og lod Kobberslangen, som Moses havde opreist i Ørkenen 2, slåa istykker,
fordi Folket ofrede til »en Ting af Kobber« (Nekustan), som Ezekias kaldte den8. —
Han indrettede atter Gudstjenesten efter Mose Lov, og hele Folket holdt Paaske med
stor Glæde. Denne Paaske blev, da man ikke før var bleven færdig, ikke holdt i den
første, men i den anden Maaned — rimeligvis i Henhold til 4 Mos. 9, 10. 11 — og i
Overmaal af Nidkjærhed blev den holdt to Gange syv Dage4.
Til denne Paaskefest havde Kongen ved Snarbud med Breve indbudet alle Israe
liter fra Dan til Be’erseba, for at knytte de 10 Stammer til Juda og Benjamin ved en
fælles Gudsdyrkelse. Snarbudene bleve spottede i de 10 Stammers Rige; kun nogle
ydmygede sig og kom til Jerusalem. Alle de, som vare komne til Jerusalem, bleve
saa optændte af Nidkjærhed, at de efter Festen droge omkring og søndersloge Billed
støtterne og nedbrøde Altrene ikke alene i Juda og Benjamin, men ogsaa i Efraim og
Manasse 5. — Nogle Fortolkere, f. Ex. Caspari 6, have ment, at denne Paaske blev
holdt efter Samarias Fald i Ezekiass sjette Regjeringsaar 7, fordi Indbydelsen udgik blandt
andre til de »Undkomne, som ere levnede Eder (o: de 10 Stammer) fra Assyriens Kon
gers Haand« 8, og fordi de, der havde været ved Festen, droge omkring i Efraim og
Manasse og nedbrøde Altrene. Hertil svares: efter 2 Krøn. 29, 3. 17, sammenholdt med
30, 1 3, holdtes den Paaske, til hvilken de 10 Stammer bleve indbudne, i Ezekias’s
første Regjeringsaar; allerede Pul og Tiglat-Pileser havde bortført mange Indbyggere
fra de 10 Stammer 9 ; de, som droge omkring og nedbrøde Altrene, handlede ikke som
Udsendinge fra Ezekias, men som Nidkjære og påa egen Haand.
Et varigt Minde om Ezekias’s Nidkjærhed for Herrens Ord have vi i den Sam
ling af Salomos Ordsprog, som findes i »Salomos Ordsprog« Kap. 25—29. — Den
inderlige Bøn, som vi læse Es. 37, 15—20 (2 Kong. 19, 15—19), vidner om hans From
hed og minder om Digterkongerne David og Salomo. — Han indførte Brugen af
Davids og Asafs Salmer ved Gudstjenesten 10. — Han fremmede Fredens Gjerning: han
byggede Skatkamre til Sølv, Guld og allehaande kostbare Sager og Forraadshuse til
Korn, Most og Olie; han byggede Staldrum til stort og smaat Kvæg 11. Han udgrov
den Dam i Jerusalem, som endnu bærer hans Navn, og ledede Vand ind i den fra
1 2 Kong. 16. 2 Krøn. 28. 2 4 Mos. 21, s. 9. 3 Over-sættelsen lyder i vor Bibel: »og de
(Israels Børn) kaldte den Nekustan*. (2 Kong. 18, 4). 4 2 Krøn. 30, as. 6 2 Krøn. 31, 1. 6 Bei
tråge zur Einleitung in das Buch Jesaja S. 109 flg. 7 2 Kong. 18, 10. 8 2 Krøn. 30, e. 9 2 Kong.
15, 29. 1 Krøn. 5, 96. 10 2 Krøn. 29, so. u 2 Krøn. 32, 37—89.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
