Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382 TERUSALEM.
Omkring Aar 200 synes Synedriet eller det Høie Raad at være stiftet af Antigonus
fra Soko, der var Synedriets Formand 200—170. Antigonus er den første Jøde, som
vi træffe med graesk Navn. (Se "Synedriet No. 1. 7).
Jerusalem og Judæa vare, i det hele, i en lykkelig Stilling, saalænge de tre første,
dygtige Ptolemæer regjerede. Men, da den sidste af disse, Euergetes, var død 221,
blev det anderledes. Den djærve, syriske Konge Antiokus den Store vilde tilrane sig
Ægyptens Lande i Asia. Hans første Forsøg mislykkedes, idet han blev slagen af
Ptolemæus Filopator ved Rafta, Syd for Gåsa, 217. Filopator besøgte kort efter Je
rusalem, ofrede i Forgaarden og vilde trænge ind i selve Templet; men Ypperstepræ
sten Simon II bad til Kongernes Konge, som straffede Hedningens formastelige Færd
Ved at kaste ham lemlæstet til Jorden. Rasende over denne Modstand, lod Filopator
sin Hævn gaa ud over Jøderne i Alexandria 1. — Antiokus den Store gjorde et nyt
Indfald og tog Jerusalem 203; Filopators Søn, Ptolemæus V, sendte en stor Hær un
der Skopas, som tog Jerusalem 199; Antiokus blev atter Herre over det 198, da Jø
derne, som vare trykkede af Ægypterne, aabnede Portene for ..ham og hjalp ham til
at fordrive den ægyptiske Besætning. Til Løn kundgjorde han, at ingen Fremmed
maatte trænge ind i Templet, og at Jødernes Love ei maatte krænkes 2.
Antiokus den Store døde 187 og blevfulgt afSønnen Seleukus IV. I hans første
Aar havde Jerusalem Fred og gode Dage under Ypperstepræsten Onias lll’s Styrelse.
Men Herligheden varede ikke længe. Josefs otte ældste Sønner laa i Strid med den
yngste, Hyrkan, af andet Ægteskab, som ved Brug af Faderens Rigdomme havde vun
det Ptolemæus Filopator. Hyrkan flygtede hinsides Jordan, hvor han i Nærheden af
Hesbon byggede. sig en pragtfuld Borg og opkrævede de kongelige Indtægtér. Efterat
håve huseret isyv Aar, endte han som Selvmorder omkring 180 3. — Han havde ned
lagt en Del af sine Rigdomme i Templet. Simon, Forstander for Templet og maaske
en af Josefs Sønner, kom i Strid med Onias, som det synes om Hyrkans efterladte
Penge. Simon laa under i Striden, og, for at faa Hævn, røbede han for Seleukus, at
utrolige Skatte gjemtes i Templet. Seleukus sendte sin Skatmester Heliodorus til Je
rusalem. Onias paastod, at Pengene i Templet kun udgjorde 400 Centner Sølv og 200
Centner Guld, og at det meste tilhørte Enker og Faderløse og bare en ringe Del
Hyrkan. Da Heliodorus ligefuldt krævede Skattene, raabte Præsterne og den hele Stad
til Herren om at forsvare det, som var betroet til at gjemmes med Sikkerhed. Fulgt
af Stridsmænd, trængte Heliodorus ind i Skatkammeret; da kom en Rytter i Guldhar
nisk, fulgt af to straalende, unge Karle. Heliodorus blev trampet ned og ført bort paa
en Baare. Herren skjænkede ham Livet paa Onias’s Forbøn, og han ofrede Slagtofre
og vidnede for alle om Guds Magt. — Denne Begivenhed er udførlig fortalt 2 Makk. 3.
Den er ogsaa, skjønt lidt afvigende, fortalt i det Skrift om Makkabæerne, (4 Kap.),
Jos. Hist. 12. 4. 7—u.
1 3 Makk, * Jos. Hist. 12. 3. B—48—4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
