Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 JERUSALEM.
rykke ind i Jerusalem, hvor han beleirede Baris. Fasael og Herodes kom til Undsæt
ning, og en hidsigKamp leveredes paa Torvet i Overstaden (Zion), hvori vistnok Brødrene
fik Overhaand, men Antigonus holdt sig dog paa Moria. Mord ogßrand hørte nu til
Dagens Orden. Da den partiske Hærfører kom til Hjælp, fik Antigonus Overhaand.
Hyrkan og Fasael bleve fangne; Herodes reddede sig med sin Moder, sin Trolovede
Mariamne og hendes Moder ved Flugten. Paa denne Flugt saa det saa mørkt ud, at
han var lige ved at lægge Haand paa sig seiv. Efter megen Møie og Fare naaede
han den stærke Bjergfæstning Masada paa Vestsiden af det Døde Hav. Her lod han
sin Slægt med 800 Mand blive tilbage og drog seiv over Petra og Ægypten til Rom.
Parterne satte Antigonus til Konge. Han lod skjære Ørene af Hyrkan for at
gjøre ham uskikket til den ypperstepræstelige Værdighed, som kun maatte indehaves
afMænd uden Legemslyde x . — Fasael dræbte sig seiv ved at løbe med Hovedet mod
en Sten. — Efterat have plyndret, skjændt og brændt, droge Parterne til sit Land; de
førte Hyrkan med sig; men de 500 Piger, som Antigonus havde lovet dem, kunde ikke
skaftes tilveie, da alle Piger, som kunde, havde reddet sig ved Flugten 2 .
I Rom blev Herodes modtagen over al Forventning; han havde ikke vovet at
bede om Kronen for sig seiv, da han var af ringe Æt, og havde derfor tænkt at bede
om den for Aristobulus, Broder af hans Trolovede, Mariamne; men Antonius og Ok
tavian gave Kronen til ham; Antigonus blev erklæret for Roms Fiende, og efter syv
Dages Ophold i Rom kunde Herodes vende tilbage for at vinde sit Rige (40) 3 .
Herodes landede i Ptolemais og fik snart hvervet en Hær af Jøder og Fremmede.
I Forening med en romersk Hjælpehær bastede han til Masada, som blev beleiret af
Antigonus. Efterat have undsat Masada og bragt sin Slægt i Sikkerhed til Samaria,
gav han sig til at beleire Jerusalem; men Antigonus bestak den romerske Hærfører, og
Beleiringen maatte hæves. — Krigen, der førtes med Grusomhed, gik i Langdrag;
thi Folket holdt med Makkabæeren, og, skjønt Herodes havde Galilæa og Samaria
inde, kunde han, trods sin Dygtighed, ikke undertvinge Judæa. Han maatte anden
Gang ty til Antonius, som beleirede Samosata ved Eufrat. Antonius befalede Sosius,
Statholder i Syrien, at hjælpe Herodes, og denne kunde, i det tredie Aar, efterat han
i Rom var udnævnt til Konge, med en Hær paa 50,000 Mand rykke ind i Judæa og
for anden Gang beleire Jerusalem. Han slog ligesom Pompeius Leir paa den nordre
Side, hvor Staden var svagest. Den holdt sig tappert i fem Maaneder trods Ro
mernes Krigskunst og trods Hungersnøden, en Følge af, at det var Sabbatsaar. Ende
lig blev Moria med Templet, som holdt sig længst, stormet under et Blodbad, som
hverken sparede Alder eller Kjøn. Herodes fik afværget, at Romerne trængte ind i
Templet og fik ligeledes Plyndringen standset ved Gåver til Sosius og hans Folk. —
* 3Mos.2i,it-a B . * Jos. Hist. »4- i»; U- **• »-•• »• *« ’ »’ *• •* J os ’ ttist> * 4 ’ 18; * 4 ’ l *
Krig 1. is; 1* 14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
