Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
435
17- 66—7°- (4)- KRIGEN I GALILÆA. VESPASIANS TROLØSHED.
55*
tyede til sine Skibe. Om Morgenen opstod en Storm, som drev Skibene mod Land
og knuste dem mod Klipperne, og de Ulykkelige, som ikke druknede, bleve slagne
ihjel af Romerne. 4200 satte Livet til. Kort efter reiste Vespasian til Cæsarea Fi
lippi, hvor Kong Agrippa i 20 Dage gjorde Festligheder for ham og hans Hær.
Som fortalt havde Nero skjænket Tiberias og Tarikea til Kong Agrippa 11, og til
Vederlag for den nydte Gjæstfrihed vilde Vespasian frafaldne Byer under
deres forrige Herre. Han lod Titus samle Hæren vedj Skytopolis og rykkede derfrå
nordefter mod Gennesarets Sø. Tiberias overgav sig snart og blev for Agrippas Skyld
sparet for Plyndring. — I Tarikea havde en stor Styrke samlet sig. Byen var stærkt
befæstet af Josefus og var Herre over Søen ved en Flaade af Baade. Titus tog Byen
ved et dristigt Angreb, og Vespasian lod bygge Baade, der var større end Fiendens.
Ude paa Søen leveredes der et Slag, i hvilket Romerne aldeles seirede. Tallet paa
dem, som omkom ved Byens Erobring og i Søslaget, gik op til 6500.
Efter Seiren satte Vespasian sig paa Dommersædet i Tarikea. Blandt de Fangne
var der en Mængde Fremmede, som sikkert vilde gribe til Vaaben mod Romerne, saa
snart de bleve fri. Vespasian havde givet dem Tilsagn om Naade; men man indvendte,
at det kun var Jøder. Da han ikke vilde ophidse Tarikeerne ved Synet af sin Troløs
hed, valgte han en anden Udvei. Han gav de Fremmede Lov til at vandre ud til
Tiberias, hvorhen Veien var optagen af Romerne, saa at ingen kunde undfly. Vespasian
fulgte snart efter og lod dem indespærre paa Rendebanen i Tiberias. 1200, som vare
gamle og skrøbelige, lod han nedsable; 6000, som vare stærke og unge, sendte han
til Nero, som var i Akaia, for at gjennemgrave Jordtangen ved Korint; 30,400 solgte
han som Træle. Agrippa fik alle dem, som vare fra hans Rige, og Kongen solgte sine
egne Undersaatter1.
Fra Tiberias rykkede Vespasian mod den stærke Bjergfæstning Gamala i Gaula
nitis østenfor Gennesarets Sø. Den hørte til Agrippas Rige og havde i syv Maaneder
været beleiret af ham. Efter 30 Dages tapre Forsvar og efterat have slaaet tilbage
en Storm, under hvilken Vespasian kom i Livsfare, blev den tågen 23 Okt. 67. 4000
bleve dræbte af Romerne, Resten styrtede sig med Koner og Børn udover Fæstnin
gens bratte Styrtninger og knustes nede i Dalen; Tallet paa dem, som saaledes om
kom, var 5000; kun som begge vare Kvinder, slåp med Livet. Samtidig havde
Placidus taget Itybarion (Tabor) 2.
Romerne havde nu hele Galilæa inde, naar undtages den Kile By Giskala, hvis Indbyg
gere vare Agerdyrkere og Udet stemte for Krigen; men Johannes, Josefus’s Fiende og Med
beiler, havde en krigersk Flok om sig og raadede nu i denne sin Fædreby. Vespasian sendte
Titus med 1000 Ryttere. Titus lovede at spare Liv og Gods, hvis Byen vilde ovcrgive sig.
Johannes svarede, at han gjerne vilde ovcrgive sig; men, da det var Sabbat, kunde intet fore-
1 Jos. Krig 3 9—lo. * Jos. Krig 4. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
