Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440 JERUSALEM.
Paa samme Tid kom Tidende om, atNerohavde dræbt sig seiv (n Juni 68), og
at Galba var bleven Keiser. Vespasian sendte Titus og Agrippa II til Rom for at mod
tage den ny Keisers Befalinger. I Akaia fik de Tidende om Galbas Mord; Titus
vendte tilbage til Cæsarea; men Agrippa fortsatte Reisen til Rom. Vespasian foretog
intet mod Jerusalem, da han vilde have Hænderne fri for at kunne gribe ind i Begi
venhederne i Rom.
Jerusalem fik saaledes lang Frist, men brugte den kun til eget Fordærv. Simon,
Søn af Giora, fra Gerasa, var en fræk og voldsom Mand med store Legemskræfter.
Han vidste at vinde Sikariernes Tiltro og at blive Herre i Masada, hvorfra han gjorde
idelige Udfald, vandt Bytte og samlede ryggesløse Mænd om sig. Han reiste en Hær
paa 20,000 Mand og blev ved Forræderi Herre over Idumæa og tog Hebron med stort
Bytte. Foruden af sine væbnede Mænd fulgtes han af en Skare paa 40,000, der lige
som Græshopper opaade alt, saa at Landet saa ud som en Ørken.
De Nidkjære vovede ikke noget Slag mod Simon, men gjorde kun mindre Ud
fald. let af disse fangede de hans Hustru og Børn og mente nu at kunne tvinge
ham til Forlig. Men han for lige mod Jerusalem og rasede som et vildt Dyr mod
enhver, han fik Tag i, og tvang de Nidkjære til at udlevere hans Hustru og Børn.
Vespasian brød op fra Cæsarea for at "tåge nogle Byer, som endnu ikke vare
bragte til Lydighed, og viste sig med Rytteriet foran Jerusalem uden dog at angribe.
Hans Hærfører Cerealis tog Hebron og lagde det i Aske. Saaledes var hele Landet
i Romernes Hænder, naar undtages Jerusalem, Herodion, Masada og Makærus.
Værre end Romerne fore Simon og de Nidkjære frem. Simon leirede sig foran
Jerusalem og myrdede, hvem som faldt ham i Hænderne. De Nidkjæres Færd kan
ikke skrives uden Blusel. De myrdede Rigmændene og krænkede deres Hustruer; de
klædte sig som Kvinder, sminkede sig og indgnede sig med vellugtende Salver og
lode sig bruge til Synder mod Naturen. — Tilsidst bleve de Nidkjære splidagtige med
sig seiv. Der var flere Idumæere blandt dem, og disse vare iversyge paa Johannes fra
Giskala og traadte op mod ham. Johannes indesluttede sig i Templet, hvorfra de ikke
magtede at fordrive ham. De raadsloge da med Præsterne og valgte en Udvei, som
var den allerværste: for at blive af med Johannes vilde de lade Simon, Søn af Giora,
komme ind i Staden og sendte den afsatte Ypperstepræst Mattias ud til ham med Ind
bydelsen. Simon holdt da sit Indtog i Jerusalem i Krigens tredie Aar, April 69. —
Simons Forsøg paa at fordrive Johannes med de Nidkjære fra Templet mislykkedes.
Johannes holdt sig fremdeles paa det stærkt befæstede Moria1.
Efter Galbas Mord, Jan. 69, valgte Prætorianerne Oto til Keiser; men Legionerne
i Germanien udraabte sin Hærfører Vitellius til Keiser, rykkede over Alperne mod
Rom og slog Oto, som dræbte sig seiv. — Vespasian var i Cæsarea ved Havet, da
1 Jus. Krig 4. 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
