Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I7> 66—70. (6). BELEIRING. HÆRSTYRKEN I STADEN. FLOKKENE ENES. 443
Fulgt af nogle Ryttere, red Titus rundt om Muren for at se, hvor Angrebet let
test kunde foretages. Han valgte Strøget ved Ypperstepræsten Johanness Gravmæle
mellem Taarnene Psefinus og Hippikus.
Simon, hvem Stormen først truede, sad ikke med Hænderne i Skjødet. Han hen
tede fra Antonia de Krigsmaskiner, som vare tagne fra Cestius Gallus, og stillede dem
paa Muren; men, da Jøderne ikke forstode at bruge dem, vare de længe til liden eller
ingen Nytte; den Veiledning, de fik af Overløbere, var ikke nok, og først senere fik de
Øvelse i at bruge dem. — Romerne kastede med sine Maskiner Stene af stor Vægt,
af hvilke nogle fore hele to Stadier. Stenene vare hvide og gave et Skin fra sig,
saa at Vagten paa Taarnene kunde se dem langt borte og vare Jøderne med Raa
bet: Stenen kommer! Romerne lode derfor Stenene sværte, saa at Vagten ikke kunde
se dem. (Stenene synes saaledes at være udslyngede om Natten). — Men ingen Fare
kunde holde Jøderne tiibage fra at forurolige Romerne Dag og Nat for at hindre deres
Arbeide paa Skanserne.
Farens Nærhed stemte Flokkene til Forlig. Simon lod ved en Herold indbyde
de Nidkjære til at komme fra Templet til Overstaden, og, skjønt Johannes ikke troede
Simon vel, gav han sit Samtykke, saa at begge Flokke sloge sig sammen til en. Den
samlede Flok kaldes af Josefus »Oprørerne«. — Saaledes forenede gjorde Jøderne Ud
fald paa Udfald, og i et af disse trængte de lige bort til Romernes Leir og satte Krigs
maskinerne i Brand, som med Møie blev slukket. Titus kom seiv med nogle Ryttere,
gjorde Indhug og drev Fienden tiibage. — Ved denne Leilighed fangede Romerne en
Jøde, som Titus lod korsfeste udenfor Muren for at indjage Skræk. Hermed begyndte
den Række af Korsfæstelser, som har sat en Skamplet paa Titus’s Navn. Han, der
som Keiser blev kaldt Menneskelægtens Lyst og Glæde, havde i sin Ungdom ikke
været fri for Grusomhed og viste sig her grusom som en østerlandsk Fyrste. Det var
jo bare Jøder, som bleve korsfæstede K
Efter 15 Dages Arbeide fik Romerne ved Stormbukken eller Murbrækkeren gjort
en Aabning i den tredie Mur, som Agrippa I havde reist, og trængte ind i Bezeta,
som blev lagt øde. 7 Mai 70. — Titus slog nu Leir paa det Strøg, som kaldtes Assy
rernes Leir, og gav sig til at storme den anden Mur. Efter fem Dages gjentagne
Storme trængte Titus ind .igjennem en af Portene, men blev dreven ud igjen og først
efter fire Dages fornyede Kampe lykkedes det ham at gjøre sig til Herre over den Del
af Staden, som laa mellem den anden og første (ældste) Mur. 16 Mai 702.
Titus haabede, at Tabet af den anden Mur skulde tåge Modet fra Jøderne, og
bad Josefus at tale til dem i deres Modersmaal og love, at, hvad der var skeet, skulde
være glemt, hvis de overgave sig. Josefus havde Vanskelighed med at finde et Sted
paa Muren, hvorfra han kunde blive hørt og dog staa skudfri. Han stillede sine Lands-
1 Jos. Hist. 5. a. * Jos. Krig 5. 7—«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>