Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17- 66—7°’ (6)- SIMON OG JOHANNES. FORSTYRRELSE. SKUESPIL. TRIUMF. 453
\
N
med sine tro Venner skjult sig i en Huie, forsynet sig med Levnetsmidler og taget
med sig Stenhuggere og fornødne Redskaber. Menihgen var at grave en Udgang,
hvorfra de kunde undfly. Men det gik smaat med Arbeidet, og Levnetsmidlerne be
gyndte at skorte. Han tænkte da at redde sig ved at skræmme Vagten. Han iførte
sig hvide Klæder, hængte en Purpurkaabe over dem og krøb (om Natten?) op af Jor
den paa Brandtomten efter Templet. Vagten blev vistnok forskrækket, men løb ikke,
som Simon havde haabet, sin Vei; efter en Stund toge de Mod til sig, nærmede sig
og spurgte, hvem han var. Han vilde ikke opgive sit Navn, men bad, at der maatte
blive sendt Bud efter Høvedsmanden. Titus havde forladt Jerusalem og sat Terentius
Rufus over Hæren. Denne kom strax, og, da han havde faaet vide, hvem Fangen
var, lod han ham slutte i Lænker og sendte Melding til Titus, som skjænkede ham
Livet for at stille ham frem ved sin Triumf i Rom 1.
Da Intet var igjen at plyndre, bød Titus at sløife Staden i Bund og Grund. Kun
skulde den vestre Mur og Taarnene Hippikus, Fasael og Mariamne blive staaende.
Muren skulde tjene til Værn for de Tropper, som bleve ladte tilbage, og Taarnene
skulde staa som Vidner om Romernes Tapperhed og Krigskunst, der kunde tåge en
saa stærk og fast Stad.
Fra en Trone i Leiren takkede Titus Soldaterne for deres Lydighed og Troskab,
lønnede dem alle med rige Gåver og udmærkede de tapreste ved kostbare Hæderstegn.
Den iode Legion blev kaldt tilbage under Terentius Rufus2.
Saa drog Titus først til Cæsarea ved Havet og derfrå til Cæsarea Filippi. Her
holdt han paa sin Broders Fødselsdag Skuespil, i hvilke 2500 Jøder maatte træde op.
Nogle bleve sønderrevne af vilde Dyr, andre bleve brændte, og de øvrige satte Livet
til ved at kjæmpe med hverandre indbyrdes.
Fra Cæsarea Filippi drog Titus til Berytus. Her holdt han paa sin Faders Fød
selsdag Skuespil, hvor mange Jøder satte Livet til paa samme Maade, som i Cæsarea
Filippi 3.
Fra Berytus reiste Titus over Alexandria til Rom. Han lagde Veien indom Jeru
salem og saa med rørt Sind den engang saa herlige Stad forvandlet til en Stenhob.
Simon og Johannes med 700 andre Fanger,f som udmærkede sig ved Størrelse og Skjøn
hed, bleve sendte til Italien.
Vespasian og Titus holdt Triumf i Rom med uhyre Pragt. Blandt det Bytte, som
bares til Skue, var Skuebrødsbordet, den syvarmede Lysestage og Lovbogen. Toget
gik paa den Hellige Vei, Via Sacra, til Kapitolium. Da det naaede Jupiters Tempel
paa Kapitolium, holdt det efter gammel Skik stille, indtil Melding kom, at Fiendens
Hærfører var dræbt. Simon, Søn af Giora, der var i Toget med de andre Fanger,
havde en Strikke om Halsen. Da Toget standsede, blev han under Piskeslag slæbt
1 Jos. Krig 6. 9; 7. a. a Jos. Krig 7. 1. 3 Jos. Krig 7. a—s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
