Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460 JERUSALEM.
Jødekristen Biskop i Jerusalem, nemlig Alexander Wolff, den første protestantiske Bi
skop sammesteds (f 1845).
2. Siden Templets Brand og Jerusalems Forstyrrelse have Jøderne levet »uden Konge,
uden Offer, uden Livkjortek (d : Ypperstepræst) * Fannias, den 83de Ypperstepræst,
var den sidste i Rækken. Rabbinere traadte istedetfor Ypperstepræsten, Præsterne og
Leviterne. Ifølge Rabbinerne havde Sanhedrin, Synedriet eller det Høie Raad, før Titus
omringede Jerusalem 70, under sin Formand Jokanan vandret ud til Jamnia, hvor det
snart kom i Ry under Jokanans Eftermand Gamaliel II eller Yngre (f 116), Sønnesøn
af Gamaliel I, Paulus’s Lærer (f 52). — Efter flere Flytninger havnede det endelig 193
i Tiberias. (Se Synedriet No. 7 og Tiberias No. 8).
Men, om saaledes Jerusalem ikke længre var Midtpunktet for den jødiske Guds
dyrkelse og Lærdom, have mange Jøder sikkert nedsat sig i den gamle Tempelstad
med de dyrebare Minder.
3. Ulykken havde gjort Jøderne stærkere end nogensinde i Troen paa, at Messias,
Davids Søn, snart skulde fremtræde og gjenvinde for dem Friheden og Herredømmet
i deres Fædreland. De romerske Keisere havde derfor et vaagent Øie med det over
vundne og foragtede Folk. Vespasian lod efterspore alle, der vare af Davids Slægt,
for at Jøderne ikke skulde have nogen tilovers af Kongeætten 2. —Domitian gav samme
Befaling. To Sønnesønner af den Judas, der i Evangelierne kaldes Herrens Broder,
bleve førte frem for ham som Davids Ætlinge. Da han hørte, at de bare eiede en
liden Jordlod, og da deres tykhudede og barkede Hænder vidnede om, at de seiv ar
beidede paa sin Jord, lod han dem gaa3. — Under Titus’s og Nervas korte Regjering
havde Jøderne Fred.
Under Trajan (98—117) brød Oprør ud blandt Jøderne i Ægypten, paa Cy
pern og i Mesopotamien. Paa Cypern myrdede Jøderne 240,000 Grækere. Oprøret
endte, som venteligt, med Jødernes Underkuelse under forfærdelige Blodbad. Efter
Rabbinernes Fortælling omkom i Ægypten 600,000 Jøder4.
4. Hadrian (117—138). Anden jødiske Krig (132—135). 7-Jøderne i Judæa havde
taget Del i det almindelige Oprør blandt Jøderne i Østen. Quietus, der havde kvalt
Oprøret i Mesopotamien, blev af Trajan sendt derfrå for at kvæle Oprøret i Judæa.
Denne Krig, hvis Gang ikke er nærmere kjendt, var ikke endt ved Trajans Død 117.
Hadrian, der i Antiokia fik Melding om Keiserens Død, ønskede at oprette Freden i
Østen, før han drog til Rom. Han afsatte Quietus og leflede med Jøderne, som han
gav Lov og Hjælp til igjen at bygge Templet paa den gamle Tomt. Jerusalem skulde
hæve sig af Asken, og Keiseren overdrog Opsynet med Stadens Reisning til to Mænd,
af hvilke den ene, Onkelos, Keiserens Søstersøn, senere gik over til den jødiske Reli
gion. — At Keiseren saaledes rakte Haanden til Jøderne, vakte den største Uvillie hos
1 Hos. 3, *. a Euseb. Kirkh. 3, ig. 8 Euseb. Kirkh. 3, 19—»o. * Milman History of the Jews
2, 416 følg. (l8Bog).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
