Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
467
20. 326—614. (i). HELENA. KONSTANTIN. (2) KIRKER OG KLOSTRE. (3). PATRIARKAT.
\
at være fundet af Keiserinde Helena. T denne Kirke blev det fundne Kors opstillet.
— Mellem Anastasis og Martyrion laa et Gaardsrum, som var lagt med hvide Stene og
paa tre Kanter omgivet med lange Søilegange. »Saaledes reiste Konstantin et nyt
Jesusalem ligeoverfor det gamle, navnkundige* l.
Eusebius dvæler mest ved Skildringen af Martyrion, saa at man maa tro, at
dette var større og pragtfuldere end Anastasis. Pilegrimen fra Bordeaux, som saa det,
333, da det vel neppe var fuldt faerdigt, skriver, at det var af »vidunderlig Skjønhed« 2.
Det var af det Slags Kirker, som kaldes Basilikaer, og det gjængse Navn var ogsaa
(Konstantins) Basilika. Ved fire Søilerader paalangs var Basilikaen delt i fem Skibe
eller Rum. Midtskibet var rimeligvis, som i andre gamle Basilikaer, dobbelt saa bredt
som Sideskibene. Den endte i en Halvrunding (Hemisfære), som omgaves af 12 Søiler,
efter de tolv Apostle. — Om end Basilikaen har været større og pragtfuldere end Ana
stasis, saa vilde dog Konstantin, at den sidste skulde være »Hovedværket«. Basilikaen
har været Forhal til Anastasis, med hvilken den var forbunden ved en af de nævnte
tre Søilegange.
I den nuværende Hellige Gravs Kirke ere Kristi Grav, Stedet, hvor Korset blev
fundet (Martyrion, Golgata og flere Steder, som staa i Sammenhæng med Kristi Li
delse og Død), samlede under et Tag. Nogle paastaa, at allerede Konstantins Kirke
indesluttede under eet Tag: Anastasis, Basilikaen og Golgata, skjønt det sidste Sted
ikke nævnes af Eusebius. Denne Paastand er udførligt forsvaret af Vogiié i »Les Eglises
de Terre Samte« S. 119—232 (Paris 1860). Ved at sammenholde «Konstantins
Liv« 3, 34 med 3, 38, faar han ud, at Anastasis ikke var et selvstændigt »Hovedværk«,
men »Hovedværket« i Basilikaen; Graven laa nemlig i den Halvrunding (Hemisfære),
i hvilken Basilikaen endte. Det var først, siger han, da Modestus 614—629 gjenop
byggede den ødelagte Helligdom, at Anastasis og Martyrion bleve særskilte Bygninger 3.
— Hertil svares: at Anastasis, Basilikaen og Golgatakirken ogsaa før Ødelæggelsen ved
Perserne vare særskilte Bygninger, om end sammenhængende (cohærentes) ved Søile
gange, maa sluttes af Forhandlingerne med Pelagius (413) og af følgende tre Pilegrime,
som blive omtalte i det Følgende (No. 20. 5): Eukerius (440), Teodorus (530) og Anto
ninus Martyr (570); efter den sidste laa Golgatakirken 80 Skridt (400 Fod) fra Ana
stasis. Der er ingen Rimelighed for og endnu mindre Bevis for, at Modestus byg
gede de ødelagte Kirker efter en forandret Plan.
Da Anastasis og Martyrion 335 vare færdige, kaldte Konstantin det høiere Præste
skab, blandt hvilket Eusebius særlig maa nævnes, til Møde i Tyrus. Fra Tyrus droge
de Indbudne i høitideligt Optog til Jerusalem for at være tilstede ved Kirkernes Ind
vielse.
1 Euseb. »Konstantins Liv* 3, ss. 2 Itinerar. Hierosol. Kap. 7. s Vogtlé: Eglises: Plade VI.
S. 130. 137 flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
