Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 JERUSALEM
en saa uhyre Sum byggede han den lille, paa en ottekantet Mur hvilende Kuppel, der
endnu staar, lige østenfor Kuplen over Sakra, og som kaldes Kubbet el-Silsila eller
Kjæde-Kuplen. Til denne Kuppel leverede Kalifen seiv Tegningen, og, da Bygningen
i alle Stykker tiltalte ham, bød han, at Kuplen over Sakra skulde bygges efter den
som Forbillede. En vidtløftig arabisk (kufisk) Indskrift rundt omkring den Søilekreds,
som bærer den stolte Kuppel, fortæller blandt andet, at Bygningen blev reist af Abd
el-Melik i tre Aar og fuldført Aar 72 efter Hegira o: 691 ef. Kristus. — Istedetfor »Abd
el-Melik« har en sildigere Haånd skrevet »Al-Mamun« (f 833), men glemt at rette
Aarstallet — Trods denne omstændelige Fortælling, er Kuplen over Sakra ikke ud
tænkt af Abd el-Melik, men bygget i græsk Stil, og Ottekanten har sit Forbillede i
Justinians Kirke paa Garisim. (Se Sikem No. 19). — Samtidig byggede Abd el-Melik,
i arabisk Stil, den prægtige Moske El-Aksa paa Sydenden af Moria. • El-Aksa blev
færdig 692 l- (Se No. 26. 2og 4).
3. Arkulf, en fransk Biskop, reiste 697 i Palæstina og opholdt sig ni Maaneder i
Jerusalem. Fra denne Stad reiste han til Alexandria, og derfrå hjemad tilsøs, indom
Konstantinopel og Sicilien, og blév dreven bort til Øen Jona eller Ikolmkil paa Vest
siden af Skotland. Øen var stolt af sit Kloster, som var stiftet 565 af Kolumba og
blev brændt 797 af norske Vikinger. I dette Kloster var paa den Tid, da Arkulf blev
dreven did, Adamnan (f 705) Abbed. Han nedskrev efter Arkulfs Fortælling »Tre Bøger
om de hellige Steders Beliggenhed« (Tres libri de situ locorum sanctorum). For at gjøre
sin Fortælling rigtig livagtig, ristede Arkulf efter Hukommelsen et Kart overJerusalem
i en Voxtavle, og en Grundplan af Rundkirken over den Hellige Grav (Anastasis) med
tre tilliggende Kirker i en anden, som Adamnan tegnede i de >Tre Bøger om de
hellige Steders Beliggenhed«. Det er den ældste Tegning, vi have af de nævnte Ste
der. Af Kartet bliver man ikke synderlig klog; det meste, man lærer, er Beliggen
heden af Byens Porte. Stefansporten vender mod Nord. — Grundplanen over Kirkerne
er mere oplysende, men ikke let at ene med Arkulfs egen Beskrivelse.
Arkulf, som saa de fire Kirker 68 Aar, efterat de vare opbyggede igjen eller
istandsatte af Modestus, beskriver dem saa:
1. Rundkirken over Kristi Grav, som ogsaa kaldes Anastasis. — Den er meget
stor, helt af Sten og kredsrund; den er bygget paa tre Mure, den ene indenfor den
anden, og mellem hverMur er der en »Veibrede«. Den har fire Dobbeltdøre eller Ind
gange gjennem alle Mure. Fire af disse Indgange (d : to Dobbeltdøre) vende mod Syd
vest (vulturnus) og fire mod Sydost (eurus). Midt i Rundkirken er et Hvælv (tegurium)
udhugget i Klippen, i hvilket fire Mennesker kunne bede staaende. I Hvælvets nordre
Del er Kristi Grav udhugget i samme Klippe 3.
1 Vogiié Le Temple de Jerusalem 75—77.
Early Travels S. 2. 3.
2 City ofHerod and Saladin 78—84. 3 Adamnan 1, 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
