Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478 JERUSALEM.
1174, fortæller nemlig, at El-Hakem, som vilde rense sig for Mistanken om at staa
under kristen Paavirkning, begyndte 1010 at forfølge de Kristne paa det voldsomste.
Først lagde han store Afgifter paa Pilegrimene og paa de Kristne, som boede i hans
Rige, og forbød Gudstjenesten i Kirkerne. Saa brød han ind i de Kristnes Huse,
slæbte de Voxne ud og spiddede eller korsfæstede dem uden Lov og Dom. Sønner
og Døtre bleve revne fra Forældrene, og, naar de hverken ved lokkende Ord eller ved
Piskeslag under Fodsaalen kunde drives til at svigte sin Tro og tåge ved Islam, maatte
de gaa Døden paa Korset imøde. — Dernæst bød han, at alle Kirker i hans Rige
skulde lukkes, og skrev til Statholderen i Jerusalem, at den Hellige Gravs Kirke (med
omliggende tre Kirker) skulde jævnes med Jorden. Som Grund til Ødelæggelsen af
den Hellige Gravs Kirke blev opgivet, at der foregik vanhellige Optrin ved den
hellige lid Paaskeaften. Statholderen efterkom nøiagtig Befalingen: »den Hellige
Gravs Kirke blev forstyrret til Grunden, og al Møie blev opbudt for at udslette hvert
Spor af Graven; men det sidste lod sig ikke gjøre hverken ved Jern eller Ild«. — Saa
lyder Vilhelm af Tyruss Fortælling.—Vankelmodig som El-Hakem var, angrede han i
sine sidste Dage sin Voldsomhed og gav de Kristne Lov til at vende tilbage til
sin Tro og gjenopbygge sine Kirker De gjorde ikke Brug af den givne Tilladelse,
fordi de vel ikke turde tro Kalifen. Da seiv hans Slægt ikke troede sig sikker, lod
hans egen Søster ham snigmyrde 1021. —Først 103 1 fik de Kristne, ved Mellemkomst
af den græske Keiser, Tilladelsen til at gjenopbygge Kirkerne stadfæstet af El-Hakems
Efterfølger. Stor var Glæden over hele Kristenheden, og Pilegrime flokkedes til Jeru
salem med Gåver til de ny Kirker. Den Hellige Gravs Kirke blev færdig 1048. Iste
detfor den pragtfulde Golgatakirke reistes et ringe Kapel, i kort Afstand fra den
Hellige Gravs Kirke. — Samtidig byggede Kjøbmænd fra Amalfi et Stenkast sønden
for den Hellige Gravs Kirke en Mariakirke, som blev kaldt Maria Latina, fordi Guds
tjenesten blev holdt paa Latin *. Basilikaen blev ikke bygget igjen.
2. Ortok og hans Sønner. — Under hele det fatimidiske Herredømme (969—1077)
hvilede et tungt Tryk paa de Kristne i Palæstina, og Pilegrimene maatte betale store
Afgifter. — Valfarterne tiltoge alligevel i ute Aarhundrede, og flere store Pilegrims
færder af Fyrster og Biskopper omtales.
Endnu værre blev de Kristnes Stilling, da Fatimidernes Herredømme blev styrtet
af tyrkiske Horder. 1077 blev Jerusalem taget af seldsjukiske Tyrker. — 1084 kom
Jerusalem under Ortok, Høvding for en turkomannisk Horde, og, da han døde 1091,
tilfaldt Jerusalem hans*to Sønner. — Under Ortok og hans Sønner var de Kristnes
Stilling utaalelig. Vilde Skarer trængte ofte ind i den Hellige Gravs Kirke, som i de
andre Kirker, med Skrig og Hyl, sprang op paa Altrene, stødte. Kalken overende, tram
pede paa de hellige Kar, mishandlede Præsterne og grebe endog Patriarken ved Håar
1 Rob. Pal. 2, 247. Tobler Topogr. Jerusal. 1, 398. Early Travels 39 (Sæwulf 1103).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
