Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26. (2). OMARS MOSKE. 487
Rundt om Sakra gaar et forgyldt Gitter af Jern, der hviler paa 12 Søiler og fire
Stenstøtter. len »Veibrede« — for at brage Arkulfs Udtryk i Beskrivelsen af Ana
stasis — fra Sakra gaa i en Runding 16 Søiler og otte vældige Stenstøtter, som bære
den stolte, 90 Fod høie Kuppel, der hvælver sig over Sakra. — I en »Veibrede« fra
denne Runding gaar Bygningens Mur, som er ottekantet og har en Tndgang fra hver
af de fire Himmelegne.
Dette er den herlige Bygning, som de Kristne gjerne kalde Omars Moske og
Muhammedanerne Kubbet es-Sakra eller Kuplen over Sakra. At Omar ikke har bygget
den, er sikkert nok; det er, saavidt Forfatteren har fundet, Benjamin fra Tudela (1173),
som først har fortalt, at den er Omars Værk 1. — Efter arabiske Forfattere byggede
Kalifen Abd el-Melik Bygningen over den hellige Sten, og en Indskrift indvendig, rundt
Kuplen, fortæller blandt andet, at Bygningen blev færdig 72 efter Hegira o: 691 ef. Kristus.
Al-Mamun satte Bygningen istand, og hans Navn blev i Indskriften rundt Kupien sat
istedetfor Abd el-Meliks. — Korsfarerne toge Bygningen og omgjorde den til Kirke
under Navn af Templum Domini. —Saladin tog 1187 Templum Domini fra de Kristne,
rensede og indviede det ved at stænke Rosenvand over det. — Adgangen til Omars
Moske, som til Moria i det hele, blev nægtet Kristne og Jøder. Maundeville (1322)
er blandt de faa, hvem det i Aarhundreder lykkedes at komme ind i Bygningen,
som han kalder Herrens Tempel, fordi den troedes at være bygget paa Tomten
af Salomos Tempel 2. — Under Ægypternes Herredømme (1832—1840) lykkedes det
1833 Englænderne Catherwood og Arundale og Italieneren Bonomi, gjentagne Gange
at komme ind paa Moria og tåge fuldstændige Tegninger af Moske’erne der, først
først og fremst af Omars Moske. — Ferguson, som i længre Tid havde gransket
Stilen i de muhammedanske Gudshuse i Indien og andetsteds, havde uden at kjende
disse Tegninger skjønt, at Omars Moske ikke kunde være bygget til Moske, blandt
andet, fordi en af de fire Indgange vender mod Mekka. Saasnart han fik se Tegnin
gerne, var han strax paa det rene med Bygningen. Han reiste 1864 til Jerusalem for
med egne Øine at se den omstridte Bygning, der, ligesom Moria i det hele, siden Prin
sen af Wales’s Besøg 1862 staar aaben for enhver mod Baksjis eller Drikkepenge. — I
The ancient Topography of Jerusalem 1847, i Smiths Dictionary of the Bible 1860
(1, 1028 —1034) og i »The Holy Sepulchre and the Temple of Jerusalem» 1865 har han
med stor Styrke søgt at hævde følgende Meninger:
1) Klippen Sakra kan ikke være Araunas Tærskeplads, over hvilken Salomo byg
gede Templet, ei heller den gjennemborede Sten (lapis pertusus), som Pilegrimen fra
Bordeaux taler om (se No. 20. 4); thi Salomos og Herodes’s Tempel var ikke bygget midt
paa Moria, men i det sydvestre Hjørne, hvor nu El Aksa og to andre, vakre Moske’er staa.
1 Early Travels 83. * Early Travela i6q. 170.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
