Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
låsa. 545
’
Søn Ezekias at betale Skatten. I dennes 14de Regjeringsaar (713) kom Sankerib og
tog alle Judas faste Stæder, efter assyriske Indskrifter 46 i Tallet. Medens han seiv
laa foran Lakis med hete sit Riges Magt 1, sendte han Rabsake og to andre Høvdinger
med en Del af Hæren mod Jerusalem. De brugte store Ord; men, styrket af Esaias,
lod Ezekias sig ikke skræmme. De tre Høvdinger vendte tilbage til Sankerib, som de
fandt stridende mod Libna, en Fæstning ikke langt fra Lakis. Efteråt have skikket
Rabsake tilbage til Jerusalem med et haanende og truende Brev til Ezekias, drog San
kerib mod Tiraka, Ætiopiens Konge 2. Efter uden Nytte at have beleiret Pelusium 8,
vendte han tilbage til Libna, og da var det, at Herrens Engel dræbte 185,000 i een
Nat. Sankerib brød strax op fra Libna og drog hjem til Ninive*.
At Sankerib tog Lakis, er ikke fortalt i Bibelen, men er rimeligt, saasom han
laa foran det med hele sit Riges Magt 5, og saasom han tog alle Judas faste Stæder 6.
— Layard har i »Sankeribs Kongeborg« i Ninive fundet fire Stenplader, som udfylde
Bibelens Fortælling. Det er Pladerne No. 20—23 i »Monuments of Ninivec, Second
Series. London 1853. No. 23 fremstiller Sankerib paa sin Trone foran Lakis med
den Indskrift: »Sankerib, den mægtige Konge, Konge over Landet Assur, sidder paa
sin Dommertrone foran Byen Lakis: jeg giver Lov til at ødelægge det«. Efter Pladen,
som er udhuggen i halvt-ophøiet Arbeide (Bas-Relief), havde Lakis dobbelte Mure
og var en stærk Fæstning. No. 20 og No. 21 fremstille den assyriske Hær stormende
Lakis. No. 22 fremstiller Fanger og Bytte fra Lakis. — Rundt Byen sees Palmer,
hvilket viser, at Lakis laa i Lavlandet, hvor Palmen gror.
Lakis reiste sig igjen og er nævnt som en af Judas faste Stæder, da Nebukadnezar
gjorde sit Tog mod Zedekias, Judas sidste Konge, (588) 7. — Efter Hjemkomsten fra
Babel nævnes Lakis med sine Marker Neh. 11, 30.
Efter Onomastikon laa Lakis ved deri syvende Milesten fra Eleuteropolis paa
Veien til Daroma 8. — Omtrent midtveis mellem Eleuteropolis og Gåsa ligge tarvelige
Levninger af en By, som heder Um-Lakis. Der er vistnok ikke Spor af de fordums
stærke Fæstningsværker, og Afstanden, 11 romerske M., svarer ikke til Onomastikons
Opgift; men Navneligheden er slaaende (Um d: Moder, sættes af Araberne ofte foran
et Stedsnavn), og Beliggenheden svarer nøie til Bibelens Fortælling. — Ved Daroma
har Onomastikon snarere ment Klosteret end Strøget af samme Navn. (Se Darom).
Låsa omtales bare 1 Mos. 10, 19: »Kana’aniternes Grænse var fra Sidon hen
imod Gerar og indtil Gåsa, og henimod Sodoma, Gomorra, Adma og Zeboim indtil
Lasa«. — Låsa maa have ligget etsteds søndenfor eller østenfor det Døde Hav. Efter
Hieronymus til 1 Mos. 10, 19 er Låsa »det samme, som nu kaldes Kallirroe, hvor
1 2 Krøn. 32, 9. 8 2 Kong. 19, 8. 9. Es. 37, 8. ». 3 Herod. 2, tv. Jos Hist. 10, 1 « * 2 Kong
19, 86. se. Es. 37, »«• st. • 2 Krøn. 32, «. « 2 Kong. 18, 18. » Jr. 34, 6. 7. 8 Onomastikon
under Lochis.
Vogr Det Land. ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
