Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606 SALEM
Men om énd Safed rimeligvis er en ældre By, saa har den dog ikke havt nogen
Vægt før Korstogene. »Fæstningen Safed« omtales første Gang 1157, altsaa 58
Aar efter det første Korstog. — De Kristne og Muhammedanerne kjæmpede i lange
Tider om den vigtige Fæstning, indtil 1266, da den kom i Muhammedanernes faste
Eie. Forsvarerne, 2000 Mand, maatte ovcrgive sig til Mamluksultanen Bibars, som
mod Tro og Love lod dem hugge ned til sidste Mand. — Naar Jøder nedsatte sig i
Safed, vides ikke; da Benjamin fra Tudela (M 73), som omtaler seiv de mindste Byer
i Palæstina, hvor Jøder boede, ikke nævner Safed, har det dengang vist ikke havt jø-
diske Indbyggere.
I 16de Aarhundrede opstod i Safed en jødisk Skole, der snart iRy • overgik Høi
skolen i Tiberias og blev søgt af Lærlinge fra alle Kanter. Det var vel nærmest denne
Skoles Ry, som Safed har at takke for, at det er blevet ophøiet til en af Jødernes
fire hellige Stæder. (De tre andre ere Hebron, Jerusalem og Tiberias). — Jøderne i
Safed opgive andre Grunde. Mange Jøder, sige de, flyede efter Jerusalems Forstyr
relse til Safed og fik Lov til at leve der i Fred. Safed blev derfor seet op til som
et ahdet Jerusalem. Da det tillige troner over Gennesarets Sø, ved hvilken Messias
først skal aabenbare sig og styre i 40 Aar, er Safed blevet hævet til Rang med de
hellige Stæder.
Muhammedanernes. Plagerier og Jordskjælvene 1759 og 1837 have draget Safed
ned fra sin lysende Stilling. Ved Jordskjælvet Nytaarsdag 1837 satte 5000 Mennesker,
af hvilke 4000 vare Jøder, Livet til. — Nu er Folketallet 4000, af hvilke Va er Jø
der. Den engang blomstrende Skole er ikke mere.
1. Salem, hvor Melkisedek var Konge 1 og hvor Herrens Hytte stod 2 , se
Jerusalem No. 6.
2. Salem ved Sikem. — 1 Mos. 33, is lyder i vor Bibeloversættelse: »Jakob kom
(fra Mesopotamien) lykkelig (salem) til Staden Sikem«. Det er sikkert den rette Over
sættelse, da Verset er en Henspilling paa 1 Mos. 28, 21, hvor Jakob gjør et Løfte til
Herren, hvis han kommer tilbage i Fred (salom). (Se Keil). — Septuaginta, Vulgata,
Luther og flere oversætte: Jakob kom til Salem, Sikems Stad (d: en Stad, som til
førte Fyrsten Sikem, eller, som hørte under Staden Sikem). — 3 A geogr. M. østenfor
Sikem ligger en By, som heder Salim Wilson hævder den gamle Oversættelse og
finder sin Mening styrket derved, at Samaritanerne tåge Salem som Navn, ikke som
Adjektiv 3 .
Salim nævnes bare Joh. 3, 23: »Johannes døbte i Ænon (o: Kildevæld) i Nær
heden af Salim; thi der var meget Vand«. Robinson tror at have gjenfundet Salim i
Flekken af samme Navn 3 A geogr. M. østenfor Sikem 4 (se Salem No. 2); men dette
1 1 Mos. 14, is. 2 Sal. 76, 3. 3 Wilson Thf: Lands of the Bible 2, 72. * Rob. Pal. 3, iw.
Neuere Bibl. Forseh. 391. 414.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
