Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
628 SELA. PETRA.
»boede i Klippekløfter, i sin høie Bolig«, og gjennem græske Forfattere vide vi, at
Nabatæerne 312 vare Herrer over Petra. Ved den Tid sendte Antigonus, en af Alexan
der den Stores Arvtagere (f 301 i Slaget ved Ipsus), to Tog mod Petra. Under det
første blev Petra taget og plyndret, da Mændene vare borte paa et Marked i Nærhe
den. Men, da Toget var draget bort med rigt Bytte af Sølv og Varer, blev det ind
hentet af Nabatæerne, 8000 i Tal, som under et natligt Overfald nedhug de fleste. —
Det andet Tog lededes af Antigonus*s Søn, Demetrius Poliorketes. Nabatæerne, som
havde faaet Nys om Toget, dreve sine Hjorde ind i Ørkenen og samlede al sin Rig
dom under stærk Vagt i Petra; da Byen kun var tilgjængelig gjennem et eneste, efter
Diodorus Sikulus, ved Menneskehænder dannet Skar, var det let at forsvare, og Deme
trius maatte med uforrettet Sag vende tilbage 1.
Under Nabatæerne blev Petra Middelpunktet for en udbredt Mellemhandel: Kara
vaner gik derfrå mod Syd til Bugten ved Akaba — mod Vest til Bugten ved Suez og
til Ægypten — gjennem Ørkenen til den persiske Bugt og Landene ved Eufrat — gjen
nem Peræa til Damaskus og Palmyra — gjennem Judæa og Samaria til Fønicien.
Aretas synes at have været et gjængs Kongenavn hos Nabatæerne. Aretas,
Arabernes (o: Nabatæernes) Konge, en Samtidig med Antiokus Epifanes, nævnes
2 Makk. 5, 8, ved Aar 168. — Hyrkan flygtede til Arabernes Konge Aretas, der holdt
Hof i Petra 2. Aretas lovede at sætte Hyrkan paa Judæas Trone og rykkede med
50,0c» Mand mod Jerusalem, men maatte paa Pompeius’s Bud ophæve Beleiringen og
blev paa Tilbagetoget slagen afAristobulus 64 f. Kristus 3. (Se underJerusalem No. 11).
Herodes Antipas havde ægtet en Datter af Aretas, Konge i Petra. Efterat have
været gift med hende en lang Tid, forskjød han hende, da han vilde ægte Herodias.
For at hævne sin Datter rykkede Aretas mod Herodes og slog ham aldeles, men
maatte paa Tibers Bud opgive Krigen (Aar 37)*. (Se under Tiberias). — Aar 39, under Pau
lus’s Ophold (Aps Gjr. 9,1—24. Gal. 1, is), var samme Aretas Herre over Damaskus (2 Kor.
11,82). Rimeligvis har Kaligula, som forviste Herodes Antipas og skjænkede hans Lande til
Agrippa I, samtidig skjænket Damaskus til Aretas, for at bøde paa den Uret, denne havde
lidt ved Antipas. Aretas maatte vist opgive pamaskus allerede ved Kaligulas Død 41.
Under Trajan blev Petra taget af Statholderen i Syrien, Kornelius Palma, og Na
batæernes Rige lagt under Rom 105. — Hadrian (f 138) gav Byen Forrettigheder, og
paa Mynter, hvoraf endnu flere haves, kaldes den ’ddpidvrj IJérpa MijTponoXts, Ha
drians Petra, Hovedstad. — I Onomastikpn, hvor Petra er nævnt 17 Gange, læse vi
under Petra: »Petra, en arabisk By i Edoms Land, havde Tilnavnet Jektael (o: Jokte’el)«.
Og under Or (0: Hor): »Or, det Bjerg, hvor Aron døde, eriNærheden af ByenPetra«.
— Det blev Bispesæde og havde rimeligvis Biskopper, indtil Araberne under Muhammed
seiv toge Byen 630. Theodorus, den sidste Biskop, som er nævnt, var tilstede paa
Kirkemødet i Jerusalem 636-
1 Rob. Pal. 3, im—iso. a Jos. Hist. 14. 1. 4. 8 Jos. Hist. 18. 5. I—B. * Jos. Hist. 14. >,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
