Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
636 SIKEM
af Brønden med Rimelighed kan forlægges. — Opholdet blev afbrudt, rog Reisen syd
over blev fremskyndet ved Simeons og Levis Udaad:
Sikem, -Hemors Søn, bortførte Dina, Jakobs Datter, og krænkede hende. Da
Sikems Sjæl hang ved Dina, sagde han til Jakob og hansSønner: »paalægger mig en
meget stor Morgéngave og giver mig Pigen til Hustru«. Jakobs Sønner svarede: bare
paa det Vilkaar ville vi slutte Forlig, at alt Mandkjøn hos Eder omskjæres. Saa ville
vi give Eder vore Døtre og tåge Eders Døtre tilægte, og vi ville blive eet Folk. Saa
blev alt Mandkjøn omskaaret — Paa den tredie Dag, da de Omskaarne lede Smerter,
gik Simeon og Levi ind i den trygge By, dræbte alt Mandkjøn og bortførte Kvin
derne, Børnene, Kvæget og Godset. — Jakob sagde til Simeon og Levi: I have voldt
mig Kummer, idet I have gjort mig stinkende for Landets Indbyggere; jeg er kun en
liden Flok, og de ville samle sig og slåa mig og mit Hus ihjel. Brødrene svarede:
skulde man da handle med vor Søster som med en Skjøge * ? — Før Jakob drog sydefter,
nedgrov han de fremmede Guder og de Ørenringe, som Rakel og flere havde ført med
sig fra Mesopotamien, under Terebinten ved Sikem8.
Efter Simeons og Levis Udaad maatte Sikem længe være et utrygt Sted for
Jakobs Hus. Da de ældre Brødre en rum Tid efter vogtede Kvæget ved Sikem, sendte
Faderen Josef derhen fra Hebrons Dal for at se, om det stod vel til med Brødrene og
Kvæget 8.
2. Sikem tilfaldt Efraim, men blev udtaget til Levitstad og Fristad4.
3. Paa sine sidste Dage samlede Josva Stammerne i Sikem og mindede dem om
Herrens Velgjerninger. »Saa vælger Eder idag, hvem I ville tjene, Herren eller de
Guder, som Eders Fædre dyrkede hinsides Elven (d: Eufrat) og i Ægypten; jeg og
mit Hus ville tjene Herren«. Folket indgik Pagt om at ville tjene Herren, og Josva
opskrev »disse Ord« i Guds Lovbog. Og han opreiste en Sten »til Vidne* under den
Eg, som var paa Herrens hellige Sted (o: under Jakobs Terebinte i More Egelund) 5.
Jakob havde i Ægypten sagt til Josef: »jeg giver dig fremfor dine Brødre det
Stykke Land (sikem), som jeg tager fra Amoritens Haand med mit Sværd og min
Bue«« 6. _ Det Stykke Land, som Jakob vilde skjænke Josef fremfor hans Brødre, var
det Stykke Mark foran Sikem, som han havde kjøbt af Fyrsten af Sikems Sønner 7.
— Idet Jakob bruger »sikem« i den usædvanlige Betydning »Stykke Land« (eg. Nakke,
Landryg), peger han hen paa, at Markstykket laa foran Sikem. Det var nu i Amori
ternes (d: Landets Indbyggeres) Eie og maatte tages igjen med Vaaben i Haand.—Jakobs
Ord bleve opfyldte. Josef var balsameret i Ægypten 8 ; Israels Børn førte Benene
(o: Mumien) med sig fra Ægypten og begrove ham ved Sikem paa det Stykke Mark,
som Jakob havde kjøbt af Fyrsten afSikems Sønner, og Josefs Børn (Efraims Stamme)
1 1 Mos. 34. 2 1 Mos. 35, I—4. 8 1 Mos. 37, 12—14. * Josva 20, 7. 21, 20. n. 6 Josva
24, I—2B. 6 I MOS. 48, 12. 7 I MOS. 33, 18. 19. 8 I MOS. 50, 26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
