Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NILUS. JUSTINIAN. ANTONINUS MARTYR. 667
— Senere, da den hellige Katarinas Legeme blev flyttet fra Katarinabjergets Top til
Klosteret, blev det kaldt den hellige Katarinas Kloster 1, -v Prokopius maa tåge feil,
naar han fortæller, at Kirken blev viet til Jomfru Maria; den blev sikkert viet til Kristi
Forklarelse paa Bjerget (Matt. 17, 1—3); thi i den Halvrunding, hvori Kirken ender mod
Øst, er »Forklarelsenc fremstillet i Mosaik, og dette særdeles skjønne Billede er vist
jævngammelt med Kirken. Paa høire Side af »Forklarelsen« er i Mosaik et Brystbillede
af en Mand og paa venstre af en Kvinde, som udgives for Billeder af Justinian og hans
Hustru Theodora; Billedernes Ægthed vilde afgjørende vidne om »Forklarelsens« Ælde ;
men, da de ikke ligne andre, som man har af Keiserparret, forestille de snarere Herren
og Jomfru Maria 2. — Kirken blev lagt nede i Dalen, ikke oppe paa Bjergets Top,
hvor ingen kunde være Natten over for Trolskab. Længre nede i Dalen ved
Bjergets Fod byggede Justinian en Fæstning og satte Vagt i den. — Klosterets Byg
ning falder mellem 527, da Justinian blev Keiser, og 550, da Prokopius skrev. Det er
lidet rimeligt, at Justinian begyndte at bygge samme Aar, han blev Keiser.
Eutykius, Patriark i Alexandria i Slutningen af niende Aarhundrede, har enkelte
Tillæg til Prokopius’s Fortælling. Han skriver nemlig, at, da Justinian fik høre, hvor
megen Overlast Munkene lede af Saracenerne, byggede han ved Foden af Bjerget nær
»den brændende Tornebusk« et fast Kloster til deres Værn. Klosteret indesluttede
inden sine Mure et Taarn og en Kirke, som efter Sagnet vare byggede af Keiserinde
Helena 3.
Antoninus Martyr gjorde 570 en Udflugt fra Jerusalem til Sinai, hvor han blev
modtagen af en Skare Munke og Eneboere. »De førte os ind i Dalen mellem Oreb
og Sina. Ved Foden af Sina er den Kilde, hvor Moses vandede Faarene, da han saa
den brændende Tornebusk; Kilden ligger nu inden Klosterets Mure. — I Klosteret
ere tre Abbeder, som ere kyndige i Sprog, nemlig Latin, Græsk, Syrisk, Ægyptisk og
Persisk, og mange Tolke. — Paa Sina og Oreb ere mange Munkeceller. — Paa Oreb
have Saracenerne et Afgudsbillede af Marmor, hvidt som Sne. Der bor ogsaa deres
Præst« 4. —Ved Oreb mener Antoninus ed-Deir (d: Klosterbjerget). Navnet Oreb har
holdt sig i Jebel Åribe, som det midtre Strøg af ed-Deir kaldes. (Se No. 4).
Sinai Kloster stod rimeligvis fra først af under Biskoppen i Faran. Biskop Ma
karius, til hvem Keiser Marcian skrev et Brev efter Kirkemødet i Kalcedon 451, har
sikkert boet i Faran, som dengang allerede var By, medens Klosteret paa Sinai først
blev bygget i det følgende Aarhundrede. Antoninus Martyr, som omtaler Klosterets
tre Abbeder, har ikke et Ord om, at det havde en Biskop. Derimod nævnes Theo
dorus som Biskop i Faran baade 649 og 680. (Se Paran No. 3). — Efterat Justinian
havde bygget det faste Kloster, steg Sinai i Ry, medens Farans Vægt sank, og Bispe-
1 Palmer Desert 1, se. 8 Palmer Desert 1, 64. 6». Ordnance Survey Part 1. Plade VII. 8 Rob.
Pal. I, 804—206. * Anton. Mart. Kap. 37. 38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
