Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
696 TADMOR.
andre Lande i Øst et trygt Hvilested. Tadmor ligger i den syrisk-arabiske Ørken,
omtrent midtveis mellem Damaskus og Kabors Udløb i Eufrat, fire Dagsreiser fra
begge. — Josefus skriver (Hist. 8. 6. 1): »Salomo tog den Ørken, som ligger ovenfor
Syrien og byggede der en meget stor By. Grunden, hvorfor han byggede en By saa.
langt borte fra de dyrkede Strøg af Syrien, er følgende: nedenfor er der ikke Vand, men paa
dette Sted er der baade Kilder og Brønde. Han byggede derfor paa dette Sted denne
By og omgav den med stærke Mure. Han kaldte den Tadmor, som den endnu kaldes
af Syrerne, men af Grækerne kaldes den Palmyra«. — Palmyra, der kommer af det
latinske palma, Palme, og som saaledes er en Oversættelse af Tadmor, har rimeligvis
faaet sin fremmede Form — den rette Form er palmetum — for ogsaa i Lyden at
gjengive Tadmor. — Da Tadmor ikke senere omtales i Bibelen, have Israeliterne sik
kert tabt det ved Salomos Død.
Plinius (f 79 ef. Kr.) er den første hedenske Forfatter, der omtaler Tadmor. Han
skriver: »Palmira — denne for sin Beliggenhed, sin Jordbunds rige Frembringelser
og sit herlige Vand navnkundige By — med sine Marker indesluttet af Sandørkener
af stor Vidde paa alle Kanter og ved Landstrækninger skilt fra den øvrige Verden som
et Land for sig seiv — ligger mellem de to mægtige Riger, Romernes og Parternes,
og har under Tvistighederne mellem disse Riger altid været det, som begge søgte at
sikre sig« l. — Palmyra var altsaa paa Plinius’s Tid uafhængigt, men dengang, som før
og senere, i en farlig Stilling mellem de to Stater, der i Aarhundreder laa i Krig med
skiftende Lykke. — Grækeren Appian, i andet Aarhundrede ef. Kr., fortæller, at An
tonius paa sit Tog mod Parterne 36 f. Kr. vilde plyndre Byen, men fandt den tom,
da Indbyggerne havde ført sin rørlige Eiendom østenfor Eufrat. — Byen blev tågen
af Trajan og ødelagt under hans Krig med Parterne 115. — Hans Eftermand Hadrian
(t I38) opbyggede den igjen, rimeligvis med Pragt, da han gav denNavnet Hadrianopolis.
— Af Karakalla (f 217) fik den Rettigheder som Forbundsmagt (jus italicum). — Efter
Karakallas Død opstod i Romerriget en Forvirring, der truede med Opløsning under de 30
Keisere, som ere kaldte de 30 Tyranner. Keiser stod mod Keiser, og Barbarerne gjorde
Ihdfald. — I denne Nød havde Syreren Odonatus, Senator i Palmyra, taget Sag for Rom:
han slog Parternes Konge Sapor, tog Mesopotamien og forfulgte Sapor lige til Ktesi
fons Porte. Senatet i Rom gav Odonatus kongelig Værdighed, og Keiser Gallienus
gav ham Titel af Augustus eller Keiser 260. — Da Odonatus 263 var snigmyrdet af
sin Brodersøn, greb hans Enke Zenobia, en aandrig, græsk-dannet Kvinde, Styrelsen
og vilde stifte et uafhængigt Rige. Hun kaldte sig Østens Dronning og lagde Lille
asia og Ægypten under sig. Under Gallienus’s (f 268) svage Regjering modstod hun
med Held de romerske Vaaben. 270 blev den kraftige Aurelian Keiser. Efterat have
overvundet Fienderne i Vesten, drog han mod Zenobia, slog hende i flere haardnakkede
Plin. Hist Nat. 5, 88.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
