Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tarsis. figg
/
Vespasian lod bygge en Flaade af Baade, der vare større end Jødernes, og ude paa
Søen blev leveret et Slag, i hvilket Romerne aldeles seirede. Tallet paa dem, som
satte Livet til ved Byens Erobring og ved Søslaget, var 6500. — Efter Seiren satte
Vespasian sig paa Dommersædet i Tarikea. Han havde givet de Fangne Tilsagn om
Naade. Hvorledes han troløst brød sit Løfte, dræbte, bortførte og solgte som Træle
37,600, er fortalt i »Krigen i Galilæa« under Jerusalem No. 17. » *. — Siden høres
intet til Tarikea. Byens Ruiner kaldes nu Kerak o: Fæstningen.
Tarsis, Tartessis, Tartessos, nævnes 14 Gange i Bibelen 2. Og Tarsisskibe
nævnes otte Gange 3. Paa intet af disse Steder er det klart udtalt, hvor Tarsis laa,
ei heller om det var en By eller et Landskab. Vi skulle nærmere omtale de Steder,
som give mest Oplysning: 1) Jon. 1, 3: Jonas vilde fly til Tarsis frå Herrens Ansigt;
han gik derfor ned til Jafo (Joppe), fandt et Skib, som skulde til Tarsis, betalte Frag
ten og gik ombord for at komme til Tarsis, bort fra Herrens Ansigt. — Af dette
Sted følger, at Tarsis maa søges langt borte fra Palæstina. Da Jonas havde Befaling
at gaa til Ninive, som ligger mod Øst, men vilde fly fra Herrens Ansigt, er det rime
ligt, at han tog Veien mod Vest. Tarsis maa følgelig søges i Middelhavslandene mod
Vest, eller udenfor Strædet ved Gibraltar, altsaa i Spanien, Portugal eller Marokko.
2) Til Landene ved Middelhavet henvises man ogsaa i Folkelisten 1 Mos. 10, 4. 5:
Javans Sønner vare Elisa, Tarsis, Kittim og Dodanim; af disse bleve Hedningernes
Kyster befolkede. — 3) Til Landene ved Middelhavet henvises man ligeledes af Sal.
72, 10: Kongerne af Tarsis og Øerne skulle bringe (Israels Konge) Gåver.
Tarsisskibe have en dobbelt Betydning. Ez. 27,25, hvor der er Tale om Tyrus’s
Handel paa Tarsis, er der ment Skibe, som fore paa Tarsis. — Es. 2, 16. 23, 1. u
60, 9 er der ved Tarsisskibe snarere ment store, prægtige Skibe. — 1 Kong. 10, 22.
22, 49 lade ingen Tvivl om Ordets Brug i den sidste Betydning. 1 Kong. 10, 22 for
tælles nemlig, at »Salomo havde Tarsisskibe paa Havet sammen med Hirams Skibe;
en Gang i tre Aar kom Tarsisskibene og bragte Guld, Sølv, Elfenben, Aber og Paa
fugle«. Da efter 1 Kong. 9, 26—28 Skibene bleve byggede i Eziongeber ved det Røde
Hav og fore paa Ofir, maa ved Tarsisskibe her ikke menes Skibe, som fore paa Tarsis,
men Skibe af den Størrelse eller den Bygning, som brugtes i Tarsisfarten 5 jævnfør
vort »Ostindiafarer«, »Amerikafarer«. — Det samme gjælder 1 Kong. 22, 49, hvor det
fortælles, at Josafat havde 10 Tarsisskibe, som skulde gaa til Ofir, men kom ikke af
sted; thi nogle af Skibene bleve sønderslagne i Eziongeber. (Se Ofir).
To Steder i 2 Krøn. volde Vanskelighed: 1) 2 Krøn. 9, 21, som svarer til 1 Kong.
10, 22, fortælles, at Salomos Skibe fore til Tarsis sammen med Hurams Skibe; en
Gang i tre Aar kom Tarsisskibene og bragte Guld, Sølv, Elfenben og Paafugle. —
1 Jos. Krig 3. 10. 2 1 Mos. 10, 4. — 1 Krøn. 1, 7. — 2 Krøn. 9, n. 20, ae. 87. — Sal. 72, 10.
Es. 23, e. 10. 66, ib. — Jr. 10, 9. — Ez. 27, ». 38, is. —Jon. 1, s. 4, 2. s 1 Kong. 10, 22. 22, «.
2 Krøn. 9, si. — Es. 2, ie. 23, i. u, 60, 9. — Ez. 27, n.
88*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
