Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
705
SALOMOS TEMPEL.
afalle de Kar, som hørte til enhver Tjeneste«, — et Billede af Røgelsealteret og Keruberne,
som bredte sine Vinger over og dækkede Pagtens Ark« % — Templet var dog »en
Efterligning af det hellige Tabernakel, som Herren fra Begyndelsen af havde beredt« 2.
— Skjønt det var bygget efter større Maal end Tabernaklet og fik en Forhal, var det
dog ikke stort. Det var Virket, hvoraf det var gjort, og Kunstfærdigheden, hvormed
det var udstyret, som det skyldte sit Ry.
Templets Bygning er skildret 1 Kong. 6. 7, 13—51 og 2 Krøn. 3. 4. De to Skrifter
stemme ikke i alle Stykker. — Josefus, som Hist. 8. 3 har skildret Bygningen af
Templet, har gjort sig skyldig i megen Overdrivelse. Saaledes opgiver han hele
Templets, ikke bare Forhallens Høide til 120 Alen 3, og lader Salomo, forfærdige
20,000 Røgelsekar af Guld 4. — Mange have leveret Grundplaner til Salomos Tempel,
saaledes ogsaa Ferguson i »The Holy Sepulchre and the Temple at Jerusalem* S. 79;
men seiv han, Mesteren i at »rekonstruere«, har ikke vovet at levere et Billede, da
ingen Levning er reddet, og da der ikke fandtes samtidige Bygninger, som lignede det.
3. Grundvolden. — Bibelen fortæller intet om Templets Grundvold, ei heller
fortæller den, om Aravnas Laave, som David kjøbte til Tomt, laa midt paa Moria
eller i en Udkant. — Josefus skriver Hist. 8. 3. 2: Kongen lod til Grundvold lægge
store og stærke Stene, som bleve sænkede dybt i Jorden. Samme skriver Hist. 8.3.9:
udenom Templet lod Salomo ien Firkant bygge Buegange og Forgaarde. For at
faa Rum til denne ydre Helligdom fyldte han Dale, hvis Bund man ikke kunde øine,
da de vare 400 Alen dybe, og gjorde dem lige med Bjerget, saa Forgaarden laa i
lige Høide (?) med Gulvet i Templet. — Josefus’s Opgift over Dalenes svimlende
Dybde er vistnok overdreven; men den vidner om Beskaffenheden af den Tomt,
hvorpaa den ydre Helligdom blev bygget, og samme Opgift kan ved Udgravninger
lede paa Spor efter, hvor den ydre Helligdom laa. »De svimlende Dybder« maa rime
ligst søges i Syd, ikke i Midten og endnu mindre i Nord paa det nuværende Moria.
4, Størrelse. Bygningsvirke. Helligdomme. — Templet var bygget efter dob
belt saa store Maal, som Tabernaklet: det var 60 Al. langt, 20 Al. bredt og 30 Al.
høit. Det Allerheiligste var 20 Al. langt, og det Hellige 40 Al. langt. Det havde
tre Stokværk, til hvilke man steg op ad en Vindeltrappe 6. — Det var bygget af hugne
Stene, »hele fra Stenbrudet« 6, og klaedt med Ceder; Gulvet var klædt med Cypres
bord 7; Bjelkerne og Taget vare af Cypresplanker 8.
Arken blev sat i det Allerheiligste under Kerubernes Vinger. I Arken var intet
uden Lovens Tavler 9. — Krukken med Manna og Arons Stav, der i Tabernaklet stode
i det Allerheiligste ligeoverfor Arken, ere ikke omtalte. — Heller ikke siges noget
om Lovbogen, som skulde lægges ned ved Siden af Arken. (Se Tabernaklet No. 4).
1 1 Krøn. 28, 11—19. a Visd. 9, s. 8 Jos. Hist. 8. s. *. * Jos. Hist. 8. e. s. 8 ijtong.
6, s—lo. 6 1 Kong. 6, 7. 7 1 Kong. 6, 15. 8 1 Kong. 6, 9. 9 I Kong. 8, e. 9. 2 Krøn. 5,- 7. 10.
Vogt: Det Hellige Land. 89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
