Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.
708 TEMPLET,
Serubabels Tempel.
i. Cyrus’s Gåver. — Cyrus tog Babel 538 og gav samme Aar Jøderne Lov til
at vende hjem og bygge Israels Gud et Hus i Jerusalem. Tillige gav han dem til
bage de hellige Kar, som Nebukadnezar havde bortført og sat i sin Gud Beis Hus i
Babel. Karene vare Guld- og Sølvfade, Offerknive, Guld- og Sølvbægere m." m.,
ialt 5400\
Hverken Arken, Mannakrukken, Arons Stav, Guldlysestagen, Skuebrødsbordet eller
Røgelsealteret nævnes. — Arken var for evig tabt. Nogle, som have gaaet ud fra,
at Arken med Soningslaaget (»Naadestolen«, se Tabernaklet No. 4) var aldeles nødven
dig for den jødiske Gudstjeneste paa den store Forsoningsfest, have ment, at en ny
Ark blev forfærdiget. Men hverken Serubabels Tempel eller Herodes’s Tempel havde
nogen Ark. Dette siges udtrykkelig om Herodes’s Tempel: det Allerhelligste var al
deles tomt 2. .— Arken med de tre Helligdomme, som stode i det Hellige, Lysestagen,
Skuebrødsbordet og Røgelsealteret ere vel brændte med Templet 588. Mannaen og
Arons Stav, der ikke nævnes ved Salomos Tempel (se Salomos Tempel No. 4), ere
vel allerede tidlig gaaet tilgrunde. — Mannaen og Arons Stav kunde ligesaa lidt,
som Tavlerne, i hvilke Gud seiv havde skrevet Loven, vederlægges ved menneskelig
Kunst. De tre Helligdomme, som havde staaet i det Hellige, bleve vederlagte ved
ny og satte paa sit gamle Sted. — 2 Makk. 2, I—B1—8 fortaelles, at Jeremias reddede
Arken med flere Helligdomme og gjemte dem paa Nebo Bjerg i en Huie, som ingen
kan finde. Naar Herren atter samler sit Folk, skulle disse Helligdomme komme for
Lyset. . .
2. Bygning og Størrelse. — Serubabel og Ypperstepræsten Josva lagde i det
andet Aar efter Hjemkomsten fra Babel, 536, Grunden til det ny Tempel; men det
blev paa Grund af Samaritanernes og andre Fienders Rænker ikke færdigt før i Darius
Hystaspis’s sjette Regjeringsaar (1516). Omkostningerne bleve udredede af Perserkon
gens Gods 3. (Se Jerusalem No. 9).
Serubabels Tempel laa paa Moria, paa Tomten af Salomos Tempel, og Herodes’s
Tempel*blev lagt paa Tomten af Serubabels Tempel 4. Følgelig havde Serubabels
Tempel samme Længde og Brede, som det ældre og det yngre Tempel. Længden
var 60 Al. og Breden 20 Al. Det Allerhelligste var naturligvis 20 og det Hellige 40
Al. langt. — Esr. 6, 3 fortælles, at efter Cyrus’s Befaling skulde Templet være 60
Al. høit og 60 Al. bredt. Det er sikkert bare Forhallen, som har havt saadan Høide.
Thi Herodes den Store siger: »Serubabels Tempel er bare halv saa høit som Salomos
Tempek 6. Dette Tempel var 30 Al. høit, medens Forhallen var 120 Al. høi. Til
1 Esr. 1. a Jos. Hist. 5. 5. ». Tac. Hist. 5, 9. 8 Esr. 6, 4. 6. 8. is. * Jos. Hist. 15. 11. t
5 Jos. Hist. 15. .11. i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
