Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
734 TYRUS
\
som aldrig uddøde: Fønicierne begyndte at drive Slavehandel. De solgte som Træle
Jøder, de havde opsnappet, eller jødiske Krigsfanger, som de enten seiv havde taget
eller kjøbt af Jødernes Fiender ved den Tid o: Syrierne. Det var til Grækerne og Edo
miterne, at Fangerne bleve solgte. Profeterne have rettet sine »Udsagn» (d: Forkyn
delse af Herrens Straffedomme) baade mod Tyius og Sidon, dog mest mod den første
som Føniciens Hovedby.
Joel skriver, omkring 800, Kap. 3, 9—13 (4, 4—a): Tyrus og Sidon! I toge mit
Sølv og mit Guld og førte mine bedste Kostbarheder ind i Eders Templer. Og Judas
Børn og Jerusalems Børn solgte I til Grækernes Børn for at skaffe dem langt bort fra
deres Land. Se, jeg vil sælge Eders Sønner og Eders Døtre i Judas Børns Haand, og
de skulle sælge dem til Sabæerne, til et Folk langt borte. — Ved Amos, omkring
800, Kap, 1, 9. 10, siger Herren: formedelst Tyrus’s tre Misgjerninger og formedelst
fire vil ieg ikke afvende det (Onde), fordi de overgave Fanger i fuldt Maal til Edom
og ikke kom Broderpagten ihu. Men jeg vil sætte lid paa Tyrus’s Mur, og den skal
fortære dets høie Huse. — Esaias, omkring 730, har i hele Kap. 23 et »Udsagn« mod
Tyrus, »den jublende Stad, hvis Fødder fra ældgammel Tid bar det hen til at bo som
Fremmed langt borte« (V. 7), — som delte Kroner ud, hvis Kjøbmænd vare Fyrster,
hvis Kræmmere vare Jordens Ærede (V. 8) Du skal ikke ydermere blive ved at juble,
du Voldtagne, Sidons Jomfru Datter! Bryd op, drag over til Kittim (d: Grækenlands
Øer ogKyster); heller ikke derborte skal der blive Ro for dig (V. 12). — Se Kaldæernes
Land —de reise sine (Krigs-) Taarne, blotte Tyrus’s høie Huses Grund, gjøre dem til
en Grushob (V. 13).
Elulæus. Salmanassar. — Esaias havde forkyndt Tyrus’s Undergang ved Kal
dæerne, »dette Folk, som før ei var til, idet de levede som Ørkenboere« (23, 13); men
det saa en Tid ud til, at han seiv skulde opleve Tyrus’s Undergang ved Assyrerne,
der under Salmanassar oversvømmede Syrien, Palæstina og Fønicien. Elulæus, Konge
i Tyrus, modstod dog den mægtige Fiende. Elulæus, der regjerede i36 Aar, var
samtidig med Ezekias (726—697), Hoseas (730—721) og Salmanassar (f .721).-r- Cypern
faldt fra; men Elulæus sendte en Flaade, som bragte Cypern til Lydighed. —En Tid
efter rykkede Salmanassar med en stor Hær ind i Fønicien, men sluttede snart Fred
og trak sig tilbage. — En, rimeligvis kort, Tid efter faldt Sidon, Gammel-Tyrus
og Akko fra Elulæus og overgav sig til Assyrerne. Salmanassar krævede, at Tyrus
paa Øen ogsaa skulde underkaste sig; men Elulæus vægrede sig, og Salmanassar paa
førte ham atter Krig, i hvilken de frafaldne Byer hjalp ham med 6oSkibe og 800 Sø
mænd. Elulæus gik med 12 Skibe mod denne Flaade, splittede den ad og gjorde
500 Fanger. — Salmanassar seiv forlod Fønicien, men satte Vagt ved den Elv, som
munder ud ved (rettere: nordenfor) Øen 1, og ved Vandledningerne, for at hindre
l Strabo 16, 758.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
