Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
742 UDGANGEN AF ÆGYPTEN.
meget mere som det strax efter paa samme Sted heder: »de brede op fra Pi-Hakirot,
og de vandrede tre Dagsreiser i Etams Ørk og leirede sig ved Mara«. At her er an
givet »tre« Dagsreiser, antyder, at Bibelen udtrykkelig har villet opregne de enkelte
Dagsreiser. Men var der bare gen Dagsreise fra Etam til Pi-Hakirot, kunne vi vanske
lig antage, at sidstnævnte Sted laa ni Mile borte nede ved Suez. Endvidere kunne vi
vanskelig antage, at Etams Ørk, hvorhen Jøderne kom efter Ovei gangen over det
Røde Hav, laa lige overfor Suez, naar Etam nødvendigvis maa lægges nordenfor Bitter
søerne. Fremdeles, der var i hine Dage ikke noget Vadested nede ved Suez. Lige
til Herodots Tid gik nemlig det Røde Hav helt op til den nordlige Ende af Bitter
søerne. Det er en stadig fortsat Stigning af Landtungens sydlige Halvdel, som tilsidst
har afbrudt Forbindelsen mellem Havet og Bittersøerne, lagt disse tørre og frembragt
Vadestedet ved Suez. At saa har været Tilfældet, fremgaar med Vished af geologiske
Undersøgelser og af de lagttagelser, man gjorde under Anlægget af Suezkanalen. Og
endelig lade Beretningerne hos Herodot, Strabo og Plinius os med en høi Grad af
Sandsynlighed slutte, at der i den ældste Tid ikke gik nogen Landevei mellem Ægyp
ten og Arabien søndenom Bittersøerne, hvortil kommer, at Veikarter fra den romerske
Keisertid lade Veien gaa ikke paa Vestsiden, men paa Østsiden af Bittersøerne.
Lad os nu betragte Vandringen med dette for Øie. Fra Ra’amses gik Israeliterne
i to Dagsreiser østover paa den alfare Vei til Filisternes Land indtil Etam, som laa
paa Gosens østlige Grænse mod Ørkenen, ved Karavanveien til Syrien. Her »vendte
Jøderne om«, d. e. de fortsatte ikke Veien østover, men gik mod Syd og kom til Pi-
Hakirot, som laa en Dagsreise fra Etam, efter al Sandsynlighed paa den smale Land
tunge mellem Kanalen og den nordlige Ende af Bittersøerne. Man har afledet Navnet
Pi-Hakirot af det Ægyptiske, og det maa isaafald betyde: »Stedet med de mange
Væxter« (pi, Hankjønsartikel, aku, mange, og rot, Væxt). Nu er det tænkeligt nok,
at der er et saadant frugtbart Sted her i Nærheden af Ferskvandskanalen, medens det
er usandsynligt, at der er noget saadant nede ved Suez, hvor Landet vistnok er en
fuldstændig Ørken. Her ved Pi-Hakirot kunne Jøderne være gaaede gjennem Vandet
i Bittersøerne, det Røde Havs inderste Bugt, »midt i det Røde Hav paa det Tørre*,
som det heder i Bibelen, eller, dersom man endelig vil have en naturlig Forklaring af
Miraklet, enten over den inderste Bugt under Lavvande, idet Fjæren og Nordostvinden
havde drevet Vandet udover, hvilket igjen vendte tilbage strax efter ved indtrædende
Flodtid, eller ogsaa over paa den smale Landtunge mellem Kanalen og Bittersøerne.
Ferskvandskanalen, som gik gjennem Landskabet Gosen, var nemlig ikke ført helt ud
i Bittersøerne, for at Havets salte Vand ikke skulde stige op i Kanalen og gjøre dets
Vand udrikkeligt. Den mellem Kanalen og Søen gjenstaaende Landtunge kan da,
efterat Jøderne vare komne over. være bleven gjennembrudt af Moses netop i rette
Tid til at lade det Røde Havs Vand styrte over de forfølgende Ægyptere. Med hvil
ken Kraft Vandet ved saadanne Gjennembrud kan styrte frem, fik .man føle, da Lesseps
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
