Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA RA’AMSES TIL RØDE HAV. 747
fulgte deres Vandring, paa enkelte Strøg nær, fra Sinai gjennem Paran til Kades, fra
Kades til Hor og fra Hor gjennem Edom, Moab og Amoriternes Land til Moabs
Øde Marker. Udbyttet er nedlagt i Ordnance Survey of the Peninsula of Sinai, London
1869, og af Professor Palmer i The Desert of Exodus, Cambridge 1871, to Bind.
Ordnance Survey udgjør fem Bind med Karter, Fotografier, Tegninger o. s. v. Dette
Pragtværk af 10 Forfattere koster 23 Lstrl. (414 Kroner).
1. Vandringen fra Raamses iGosen til Overgangen gjennemdet Røde
Hav. — For at lette Oversigten optages Kjærnen af Liebleins »UdgangenafÆgypten»:
Gosen har ligget paa Østsiden af Nilen; thi der fortælles intetsteds, at Israeli
terne gik over Nilen eller nogen af dens Arme. — Israeliterne vare ved Udgangen af
Ægypten 600,000 Mænd foruden (Kvinder og) smaa Børa \ altsaa opimod 2V2 Million.—
Da Flertallet sikkert har boet i Gosen, maa Gosen have havt en ikke ringe Vidde.
Gosen var »det Bedste af Landet« 2 og skikket til Kvægavl. Landskabets Kjærne har
ligget paa begge Sider af Faraonernes Kanal, der gik fra Bubastis ved Nilens østligste
Arm til bortimod Nordenden af de Bitre Søer. Uden en Kanal vilde dette Strøg have
været en fuldstændig Ørken. Kanalen er gravet omkring 2000 Aar f. Kr. Under
Ægyptens Forfald blev Kanalen tilgroet, og Landskabet har gjennem Aarhundreder
været en Ørken. Franskmanden Lesseps, som har gravet Suez-Kanalen (aabnet 19de
Novbr. 1869), har samtidig oprenset Faraonernes Kanal og fortsat den forbi Ismailia
og Suez til det Røde Hav, for at lede ferskt Vand til de nævnte Byer. Langs Kana
len gror nu atter Græsset, og Landskabet tør om nogle Aar igjen blive frugtbart. —
En Del af Gosen hed »Landskabet Ra’amses« 3. Der laa Forraadsbyen Ra’amses, som
Israeliterne havde maattet bygge for Farao4. — I Ra’amses samledes Israeliterne, da
de skulde drage ud af Ægypten 5. Det Røde Hav, som nu ikke gaar længre mod
Nord end til Suez, gik fordum over sex geogr. M. høiere op, til Nordenden af Bitter-
Søerne. Nordvest for disse Søer laa Staden Heroopolis, efter hvilken Havbugten ved
Suez af Grækerne og Romerne kaldtes den heroopolitiske Bugt.
Da Gud førte Israeliterne ud af Ægypten, førte han dem ikke paa Veien til Fi
listernes Land, uagtet den var den nærmeste; thi, naar de fik se Krig for sig, kunde
de angre, at de havde draget ud, og vende tilbage til Ægypten; men han førte dem
omkring paa Veien gjennem Ørkenen mod det Røde Hav 6. — Efter disse Ord maa
man afvise deres Mening, som lægge Israeliternes Vei mod Nord og lade dem, i Nær
heden af Pelusium, gaa gjennem en Bugt af Middelhavet, der ligesom Bugten ved
Suez skulde hede det Røde Hav (paa Hebraisk: Siv-Havet). Først, da de vare komne
saa langt mod Nord, skulde de have vendt mod Syd til Sinai. — Kiepert har i de
senere Udgaver af sit Atlas over den gamle Verden lagt Israeliternes Vei i denne
1 2 Mos. 12, 87. 8 1 Mos. 47, e. 11. 8 1 Mos. 47, 11. * 2 Mos. i,- it. B 2 Mos. 12, ti.
4 Mos. 33, s. 6. 6 1 Mos. 13, 17. is.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
