Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Falk var en hostrupsk student, der holdt idéens
fane højt, hans romantiske hån over filistrøsiteten
var ofte Heibergs i En sjæl efter døden. Fru Heiberg
var henrykt over bogen, den var et »vældigt slag mod
al trivialitet«, det lignede rigtig »Norges lidenhed at
forbitres over noget så rigt og originalt,« det var et
værk, »hvortil måske ingen nation har magen.« —
At »idéen« tilslut bukker under for realiteten, og Falk
og Svanhild ophæver deres pagt, var ogsaa blot
ærkeromantisk; poesien og »det ideale« var for
romantikerne noget, der egentlig var uforeneligt med livet
og kun tilsøledes af det. Hos den unge Ingemann
turde hverken Varner eller Bianca leve med deres
kærlighed af angst for, at den skal blegne, den må
ikke gå over til jordisk besiddelse, derfor dø begge
frivillig, og Bianca siger døende til sin ven; »du har
ej tabt, du har mig evig vundet.« Derfor dræbte også
i Hauchs ungdomsdrama de elskende sig: »Nu flammer
livet højst, nu skal du dø.« Således siger Svanhild
til Falk: »Nu har jeg mistet dig for dette liv, —
men jeg har vundet dig for evigheden.« — Alt det
var jo meget godt, men tidens unge »etikere« så tilfredse,
at satiren var rettet ligeså vel mod »æstetiken«
som mod filisteriet. Falk var i grunden i slægt med
»den krøllede Frits« — den vindige og forløjede poetnatur
hos Poul Møller —, i slægt med Adam Homo,
hvor han »med usikker røst — forkynder idealets
visse sejr«, i slægt med fantasterne i Schacks flere
år lør udkomne roman. Kampen mod æstetiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
