Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
snever og pietistisk. Man undte gerne sine norske
brødre både dovrekongens hjemmebryggede mjød og
Huhu’s målstræv, og antog villig det »at være sig
selv nok« for en særlig norsk nationalsynd. Men
man forargedes — f. eks. G. Brandes — over den
»uskønne og forvrængende livsbetragtning,« den
»besudlen« og »æreskænden af menneskenaturen«, som
mødte én i Per Gynt. Romantiken havde givet alle
folk forskønnelsesbriller på, men man syntes allerede
da, at en splint af H. C. Andersens Troldspeil var
faret i Ibsens øjne.
Og de rent æstetiske skønheder både i Per Gynt
og de andre polemiske digte havde man sværere for
ret at nyde dengang end nu. Der var så mange
smagspletter, som Hertz’s og Chr. Winthers Danmark
nødvendig måtte stødes af hos den viltre,
stridbare nordmand. Han hamrede sine vers i en
sand furia; passede »flertal« ikke i rytmen, sattes
»fleretal«; naar rimnøden fordrede det, brugtes fremmede
ord, dunkelheder og smagløsheder løb med i
hastværket, og snart var udtrykket sammentrængt og
indfiltret, snart varieredes én tanke i hobe af billeder.
Og viddet syntes Heibergs landsmænd ofte så råt og
ubændigt, lunet så uvornt og indfaldene så springske,
fantasien snart så utøjlet og snart så plat, og skønhederne
som oftest enten for vilde eller for pinlige.
Man har vanskelig ved nu ret at forstå, hvad den
spagfærdige og zirlige smag dengang måtte føle overfor
Ibsen. Kærlighedens komedie’s vittighed fandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
