Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den ny skuespilteknik måtte falde alle i øjnene
og vække beundring. Det moderne franske lystspil,
Augiers og Sardous, var kun lidet kendt herhjemme,
og man havde aldrig set en så livagtig virkelighedsefterligning,
uden monologer, uden »forfatter- og tilskuerrepliker«,
kun en række livfulde samtaler og
situationer, der yderst naturtro affødte hinanden, og
hvorigennem en samling figurer belystes og udfoldede
sig. Molbech måtte ganske vist »endnu med gammeldags
stivhed holde fast ved den grundsætning, at
handlingen er skuespillets egentlige substrat, det moderskød
etc —,« men her var jo »kun en række dialogiske
situationer, der skal skille hovedfiguren i skiftende
belysning.« Dog de fleste glædede sig med Brandes
over »det tekniske kunststykke«.
Alligevel: som en skuffelse føltes stykket for
Ibsens beundrere. Forventningerne var nu så højt
spændte efter Brand, at man ikke kunde forsone sig
med, at digteren styrede ind i disse »små kanaler«.
Der er mindre poesi heri end i noget af Ibsens tidligere
værker, lød koret. En elendig valgmandspost, nogle
usle »lokale interesser« — det er æmnet. Ibsen er
bleven bange for sin høje flugt, vil nu være mester
i det små. »Det er en perturbation — skrev G.
Brandes — i hvilken stjernen ikke går tilbage, men
slår en knude på sin bane.« Endnu mere blot
polemisk og negativt var stykket også end noget af de
tidligere værker. Slet intet løftende, intet befriende.
Ingen af de smukke kvindeprofiler fra før — ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
