Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over »denne tidsalder, hvor det ikke ansees for en
tilstrækkelig dyb etisk idræt at holde speilet op for
sin samtid ved at »komme den til at le,« men hvor
man skal være patetiske alvorsmænd.« Og endelig vilde
den gammeldags smag absolut have bestemt besked, om
Nora kom igen eller ikke, og om Ibsen holdt med
Nora eller ikke. Ellers var det jo den rene »negativisme
«, han havde »ikke løst problemet.« »Ibsen vil
give en positiv og absolut løsning af ægteskabskonflikterne«
— sagde man —, men hans »umulige løsning
er ingen løsning.«
Imidlertid: som digterværk havde Et dukkehjem
vundet uomtvistelig sejr, thi Nora og Helmer og Dr.
Rank og hele dukkehjemmet levede i alles fantasi så
korporligt og intensivt, at man ikke kunde slå sig
deres skæbne af hovedet, — og det var kun ud af
denne levende kærne, at den abstrakte diskussion
stadig påny voksede op. Alle kunstforstandige overvældedes
af denne ganske ny og energiske dramakunst.
I en og samme stue foregår alle akterne,
handlingen spænder blot over et par dage, der er 5
mennesker, som skiftes til at samtale to og to med
hinanden, og af ydre faktiske begivenheder kun et
brev, der kastes i postkassen og tilslut tages ud af den.
Aldrig havde man — fra entréklokken ringer ved
tæppets opgang, til porten slår i ved dets fald — levet
med i et hjem med en sådan illusionens styrke. Talen
faldt skuespillerne så mundret på læberne, og tilhørerne
så talt i øret, så det fra nu af næsten med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>