Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
herhjemme var der et almindeligt sauve-qui-peut i
skibbruddet, en almindelig flugt fra fanerne — af træthed
og håbløshed oftere end af fejghed —, og under
den rosmerske fornemheds maske reddede mangen sit
livsmod og sin arbejdskraft ud af misèren ved at
forråde og ekstirpere en del af sit selv. Alt, hvad af
godt, og alt, hvad af slet der omkring 1890 optrådte
som nietzschianisme, det var forberedt i sindene ved
En folkefiende og Rosmersholm.
En stærkere og mere forvirrende virkning gjorde
imidlertid 1884 Vildanden. På det kgl. theater har
stykket — fortrinlig iscenesat og mesterlig spillet
nu holdt sig gennem 14 år, uden at have tabt noget
af sin store scenevirkning. Men for dem, der så mere
end det halvt humoristiske, halvt uhyggelige theaterstykke
i digtningen, havde Ibsen aldrig før budt en
så besynderlig blanding af ingredienser, en så skærende
sammensætning af dissonanser. Vildanden har
virket på mangen næsten som en snigende, ætsende
gift, der søgte ned til alle livets brønde i én, og nede
fra dem fik alt, der skød frem i én, til at visne, og
alle virkelighedens farver udenom til at gustnes. Der
var intet andet at gøre end at gå som en dr. Relling,
— som nok selv havde fået adskillige hagl i kroppen, —
og kvaksalve mellem de andre skamskudte øg betændte
i det fælles sygehus og holde alle idéens probenreutere
fra døren. Denne »doktor i livsløgnen« gik snart
igen høs så mange, — kynisk-følsom, hærdnet i menneskeforagt,
slap i sin humanitet, demoraliseret i sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
