Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
holder sig så fjernt fra almen tænkning og videre rækkende
synsvidder som mulig.
Jo dybere Ibsen hamrer sig ned i sjælelivets nat,
desmere er det ham for den dramatiske levendegørelse
nødvendigt at kunne virke suggestivt ved at tage
symbolikken tilhjælp. Der kom det moment, da den
strenge virkelighedsramme var ham for snever, og
efter de hvide heste i Rosmersholm kom den »fremmede
mand« i Fruen fra havet og siden kom Solness
tårnbyggeri og Borkmanss malmriger. Det gav et
sæt i den rigtige rettroende naturalisme, da disse hvide
heste dukkede op midt i firserne. Begyndte den gamle
på berget at gå i barndom? Erik Skram, den typiske
repræsentant for naturalismens æstetik, skreg gewalt
i »Tilskueren«. Men det yngre kuld, som i slutningen
af firserne debuterede i Ny jord, vilde efter
alle virkelighedsnovellernes tørke og al »realismens«
svingløshed have personligere stemningsfylde og friere
fantasiflugt ind i vor literatur, og disse unges kritiker
gjorde sig — ved Ibsens 60de fødselsdag — en glæde
af at feire Rosmersholms digter som den »dristige skaber,
der ikke ængstelig bliver ved den tilfældige,
snevre virkelighedserfaring, men ud af sin erfaring,
sin reflektion og sine mægtige stemninger formår at
skabe nyt«. Og siden dengang er man i Danmark
kommen så langt bort fra den nøgterne, objektive
virkelighedskildring og så langt ind i stemningens
lyrik og fantasiens symbolik, at det sikkert ikke mer
er tårnbyggeri eller rottejomfru, man skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
