Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
knirker i sammenføjningerne, som var de træ og ikke
kod, han er rigorist i sin moral og theolog i sin
tankegang, ... vi, de bølgende ølandes, den fede
boghvedes børn, er runde i vor tales vendinger, runde i
vort humor, runde i vor »leben und leben lassen.«
Det opstillede og umenneskelige bider ikke på os,
enten det er norsk eller tysk »Profete rechts, profete
links — das weltkind in der mitte.«
Ibsen er for rolig, for ulevende dernæst — for de
fleste af vore unge lyrikere af Stuckenbergs og Joh.
Jørgensens retning. De ærgre sig over, hvordan
han sidder dér i sin stue og med matematisk stringens
bygger sine karakterer og sine stykker op, blander
ingredienser og tilbereder effekter med forfaren hånd,
klistrer lidt symbolik på og er så dadelløs i sin teknik.
I Vildanden f. eks. er det slet ikke den forroste
Hjalmar Ekdal, der gjør indtryk på dem, men nok
et sådant lille ugleskrig som »skøgen hævner.« —
Han er ikke »rigtig« digter, sagde man jo straks om
Ibsen i Danmark, det er reflektion, ikke følelse, ikke
umiddelbarhed.
Og så er Ibsen endelig for vore moderne kunstspecialister
ikke ren artist. I intet land har literatur
og kunst i det hele holdt sig så uberørt af det almindelige
åndsliv, som i Danmark, man tænke f. eks. på
hvor lidt Kierkegård er gået over i vor digtning.
Og i kraft af hele nutidslivets specialisering driver
man nu mer end nogensinde »l’art pour l’art« hos
os. Vi vil ikke — som Karl Larsen skriver etsteds —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
