Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samler af psykologiske kuriositeter som Karl Larsen,
Kvinders og Hans Peter Egskovs digter, kan goutere
Hjalmar Ekdal som måske ingen anden; Niels Møller,
der så sindrig selv følger sælsomme hændelser og
koglerier på sjælens felter, beundrer skikkelser som
Hedda Gabler.
Og endelig har Ibsens værk, ligefra Brands til
J. G. Borkmann’s tid, tiltrukket og beskæftiget måske
de fleste, der lever et stærkt og selvstændigt, religiøst
eller moralsk liv. Han har i sådanne stedse havt en
kreds af læsere, som ikke forholdt sig æstetisk til hans
digtning, og som, alt eftersom den virkede imod eller
for deres overbevisninger, ivrig fordømte eller ivrig
priste den, — men som i begge fald, ved deres stærke
optagethed, vidnede om, hvilket fast og dybt tag
Ibsen gennem sin kunst havde i deres sjæle. Som
Brands digter dyrkedes han af pietister og kierkegårdianere,
som Rosmersholms digter har han vakt interesse
i den indre missions kredse. Man kunde således i
sin tid i Fra Bethesda læse en anmeldelse af sidstnævnte
bog, hvori den kaldes et uhyggeligt skrig fra
et menneske med hjerte, en af den slags bøger, der
ved deres ægte sanddru realisme ligefrem bereder
vejen for kristendommen. Berøringspunkterne er
åbenbart her det strenge, mørke livssyn og den kategoriske
fordring. Og ude i højskolekredse, — hvor
ellers naturligvis Bjørnson elskes højere — dyrkes
Ibsens bøger, de ældre som de nyere, ihærdig og
samvittighedsfuldt. For hvert hold af elever læses
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>