Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 PAA FODTUR.
slide forbi os med store Læs af Træstammer; vi
slaa Følge en Stund med en lille, vandrende Sten-
huggersvend, som har gaaet paa sin Fod gennem
hele Sydtydskland og havt Arbejde rundt om i
Byerne — hvad ere vi selv andet end farende
Svende, der ere ude at lære lidt at kende af andre
Folks Liv og Sæder, inden vi lænkes i vor lille
Krog af Tilværelsen ?
Og dér er allerede Landsbyen, vi skulle sove
i. Hvor lyst og fredelig’ den ligger der i en aaben
Dal, omgiven af Skove og Bjerge. Her maatte et
Menneskeliv kunne rinde — ensformigt og ufor-
styrret af alle onde Drømme, der plage vore
Hjerner — som en Plante, der spirer med For-
aaret og sover med Vinteren, aabner sig med Solen
og lukker sine Bægerblade, naar Aftenen kommer
— næret af den Jord, der omgiver det, og som
det engang skal gaa tilbage til, i hele sit Ve og
Vel afhængigt af den Himmel, som skænker det
Sol og Væde, godt Aar og ondt Aar efter sin
uransagelige Bestemmelse . .. Husker du, kære
Ven, hvor vi vare rørt, næsten andægtig stemte
den Søndag Aften, vi naaede til Kurzras i Tyrol?
Havde det ikke været for mig, der har den slette
Vane at spotte hos Andre Udtryk for Følelser, jeg
i Grunden selv deler, saa havde du bestemt den
Gang givet din Stemning et lyrisk Udtryk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
