Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 MUNCHEN.
Luft, folder kækkere sine Blade ud og mætter
sin Lød med rigere Farver. Folk ere mere
menneskelige, komme hinanden nærmere hernede.
Man mærker det paa Folks Hilsen, Butiks-
sælgernes venlige Væsen, især paa det for Minchen
saa ejendommelige Kafé- og Knejpeliv.
Alle gaa paa Ølhus. Familiefædre tage Kone
og Børn med — ogsaa en Pakke Smørrebrød —,
og saa slaa de sig sammen med Andre ved et
Bord og have en fornøjelig Aften. Man lukker
sig ikke inde i de smaa Fæstninger, der hedder
Hjem. Foreningslivet florerer som maaske intet-
steds; alle danner Foreninger og tager alt til Paa-
skud, ogsaa Kvinderne har deres talrige Klubber.
Der ’er overhovedet noget saa menneskeligt og gemyt-
fuldt i hele Tonen. Kudsken paa Bukken sidder i Ro
og Mag og røger; Bybudet paa Hjørnet har sin Stol
og sit Ølkrus. Paa det kgl. Bibliothek gaar Bi-
bliothekaren og vander sine Potteplanter, der fylde alle
Vinduesfordybninger; saa faar Ekspeditionen Lov
at vente. Hvad der ogsaa giver noget venligt og
blødt til hele Minchnerlivet, er det, at Kvinderne
næsten er med paa alle Omraader. Istedenfor
hovne Opvartere betjenes man i Hoteller, Kaféer
og Ølhuse af tækkelige Piger; Gadefejning og
Butikshandlen er ogsaa i Hænder paa Kvinder.
Bekvem Livsnydelse er Minchnerens Program.
Medens man paa den aarlige Kunstudstilling her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
