Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 IDEALISME.
Og dog! Kære Ven, mod al din sørgmodige
Mistvivlen om vor Tid stemmer jeg hele mit unge
Mods Tro. Hvem véd? Kontrasterne fremkalde
jo hinanden. Alle de, som føle sig hjemløse i den
brutale Militarismes og den ligesaa brutale Ameri-
kanismes Tid, de samle sammen i deres Sind en
fast og stille Protest mod alt det Dumme og
Grimme og Raa og Lovløse, der breder sig. Hvem
véd? Maaske vokser sig op i de ædlere, finere
Sind en inderlig og stærk Idealisme, der som Svar
paa Tidens Færd løfter Kravet og Troen påa
Skønhed og Retsind, paa Følelsesfinhed og Sjæls-
adel højere end nogensinde før...
Du mærker sagtens, at min Naboerske har
hørt op at traktere sit Instrument, saa jeg er ikke
længer fangen i dit syge Mismod. Du er krøben
i Vinterhi. Om Vinteren har man en Nydelse,
som Sommeren ej kan byde. Det er, naar det
regner og tuder ude i Mørket og det pisker koldt
mod Ruden, og man saa kan rulle ned og tænde
sin Lampe og sidde inde i sin lune Stue og for-
dybe sig i en Bog. Naar du først er kommen til
Ro dermed og har glemt, at det engang var Som-
mer, hvad kan det saa gjøre dig, at det er raat
og rusket derude i Verden?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
