Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 KIRKEGAARDEN ST. LORENZO.
Templer, runde Kuppelbygninger, Pyramider, smaa
Moskeer eller gothiske Bygninger: — ikke den
graa, haabløse Ensartethed, hvori brutalt hver
Enkelt er slettet ud og bleven et Numer, nej!
Renhed og Skønhed tåger Braaden af Døden, og
den Enkelte er ikke gaaet over i Massen, men
lever i de Efterladtes kærlige Minde personlig og
individuelt. Naturligvis var der mange smagløse
Motiver mellem disse Skarer af Monumenter, men
ogsaa en Rigdom af sindrige og smukke Opfattelser
af Døden, som udtrykte den meget forskellige
Figur, Døden gør, hvor den optræder.
Jeg gik op paa den højeste Del af Kirke-
gaarden, hvor man ser ud over den hele ,,Dødens
Have" og over Kampagnen udenom med Bjergenes
Kæder i Baggrunden. Vejret var lystgraat: fugtigt
uden at regne; lyst, men uden Sol. En fin, lilla
Dis stod over Bjergene med deres Snetoppe og et
Stykke frem over Kampagnesteppen. Den laa
nøgen med gulligt Græs og graa Jord som altid.
Men nærmest om mig var en Smaaskov af hvide,
skønne Marmormonumenter, der sammen med de
høje, mørke Cypresser og Pinjer stod saa sirligt og
rent mod det graa, friske Vejr. Der laa en ganske
egen Stemning over hele Billedet: her var saa
stille, og det Muntre og Triste holdt hinanden saa
helt i Ligevægt. Dette var Døden, kunstnerisk
forklaret som Livets store Staaen stille. Over den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
