Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET GAMMELT ANSIGTS SKØNHED. 147
Trappetrin. Og ét Billede glemmer jeg ikke: det
var en Park paa en fugtig Efteraarsdag — maaske
Versailles Park. Langs Gangenes Sidefurer laa det
brune Løv i vaade Dynger, Stammerne var nøgne
og fugtig sorte; der stod i Forgrunden et Par
forladte Stenbænke, og nogle hvide Gudindestatuer
stod og frøs paa deres Sokler — halvt forvitrede
af Aarhundreders Friluftsliv. Denne vanskøttede
Parks Novembervemod gemte mange Drømme.
Ganske anderledes ægte italienske er imidlertid
en Michettis solglade Folkelivsbilleder. Her sprætter
det af Sol og Humør og Øjebliksliv. Farverne er
klattede og spættede, netop som Sydens ubarmhjærtige
Sollys strør dem ud, og Figurer og Grupperinger
er saa spillevende, som kun en Sydbos Øje og
Fantasi kan opfatte dem.
Nej, Kunsten er ikke død — men Rom er
ganske vist ikke den moderne Kunsts Hovedstad.
Det er, som jeg sagde: Rom er Efteraarets Stad;
Efteraaret lægger den rette Mindets Stemning over
den ældgamle By. Et gammelt Ansigts Skønhed
beror jo paa, om man kan se, at det har levet et langt
og rigt Liv. Det skal være pløjet op som en
Havbund i Furer og Rynker —- Minder fra Storme,
der have faret hen over det. Roms Ruiner ere
saadanne Minder, som gøre et gammelt Ansigt
smukt. — Men der skal ogsaa over den Gamles
Ansigt ligge som et Genskin af nedgaaede Soles,
10%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
