- Project Runeberg -  Fra Italien. Indtryk og stemninger fra en rejse /
149

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LANDSKABET OM SIENA. 149

Her er ogsaa vidunderligt skønt, naar man
oppe fra Siena lader Øjet glide rundt over Om-
egnen. Markarbejdet er allerede begyndt og Jorden
vendt med Hakken, saa at hele Terrænet har en Bund-
farve af Egnens særlig rødgule Jord ; derpaa staa saa i
regelmæssig plantede Rækker de unge sirlige Oliven-
træer, med drejet og kroget Grenværk og med
sølvgraa fine Blade; enkelte helt hvide eller lys-
røde Mandeltræer — i fuld Blomstring, men uden
Blade —; og her og der Lunde eller Hække af de
mørke, stejle Cypresser og nogle høje, ensomme
Pinjer med deres rødgraa Stammer og de hvælvede
blaaligmørke Kroner op mod Himlen, og hele Egnen
er kuperet paa en livfuldt afvekslende Maade.
Udsigten er overalt fri og aaben, men Øjet trættes
ingen Steder af ensformige Flader: udtørrede Flod-
lejer, Bakker og smaa Bjerghøjder bryde overalt
Slettelandet, og de hvide Landeveje sno sig i
Svingninger og Bugtninger og blive borte og komme
tilsyne, krybe op og glide ned. Rundt om, spredte
over de nøgne Vigner og nøgne Marker, ligge
Bøndergaarde, Villaer og Herregaarde, og — helst
paa Kullernes Toppe — skønne Kirker og Klostre,
hvis elegante Former og solide Statelighed behersker
Landskabet rundt om. Og yderst i Horisonten
strække de høje Bjerges violette Bølgeformer sig
langlig hen som en Baggrund for Øjet at hvile paa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:13:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvitalien/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free