Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 FORLANGEN OVERFOR LIVET.
mødrene Jordbund, og hvor aldrig et ,hastende Hov-
slag" har brudt ,Dagenes Kjæde". Jeg forstod
den Aandenød og den Fredløshed, der drev Vene-
tianerne ud paa Sørejser og Vikingetog og paa
Erobring af fast Land; og jeg forstod deres Trang
til at smykke Livet med al den Pragt og Fest-
glans de kunde, for at overdøve Melankolien med
Farvers og Nydelsers Jubel.
Men netop dette er det, som imponerer mig,
— naar jeg nu slentrer om paa maa og faa over
Broer, gennem ,Calle"er og langs ,riva"er og
titter ind i en lille Kirke her, et halvforfaldet Pa-
lads dér, eller naar jeg oppe i Marcobibliotheket
støver efter i Molmentis og andre Kunsthistorikeres
Værker — det er den mægtige Trang til at faa
det mest mulige ud af Livet, den umaadelige For-
dringsfuldhed overfor Tilværelsen, som de gamle
Venetianere har været besjælede af. — Nu gaar
Præsterne og bilde Godtfolk ind hjemme, at Kræft-
skaden ved det moderne Liv er den stigende
Unøjsomhed i alle Klasser, og at det gælder om at
være tilfreds og ikke fordre af Livet. Jeg vilde,
at man kunde lære vor Tid at fordre saa meget af
Livet, som de gamle Venetianere gjorde; thi Livet
er nu engang ikke mere generøst, end at det maa
afpresses hver Penning, og de artige Børn, som
ikke beder, faa som bekendt ikke heller noget.
Naar vi hjemme lader os nøje med grimme Møbler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
